Brev:
Nattesøvn - hjælp

Kære Helen,
Vi har tidligere skrevet til dig vedrørende vores søn på 5½ måneds søvn, og nu kommer der endnu et spørgsmål. Da vores søn var ca. 5 måneder, konktaktede vi en søvnvejleder, der besøgte vores hjem og lavede en plan for vores søns søvn, heriblandt hvordan vi skal putte ham til natten.
Inden besøget puttede vi vores søn, når han gabte eller gned sig i øjnene, søvnvejlederen nævnte dog, at det var et for smalt grundlag at putte på. Så hun sagde, vi først skulle putte ham, når han er så træt, at han bliver pylret, selv når han nærmest ikke stimuleres (som eksempelvis at kigge på billeder i lejligheden, mens vi holder ham).
Derudover, at der helst skal være en vågentid på 2½ - 3 timer, hvor han stimuleres godt mentalt og motorisk.
Dog oplever vi, at han oftest trives bedst ved en vågentid på 2-2,5 time. Vi føler nemlig ikke, at han skal være så ked af det, før vi lægger ham.
I hans dagslure er det oftest svært for ham at komme videre i søvnen, efter hans opvågning, som kommer efter 25-30 minutter. Dette på trods af, at vi gør alt for at hjælpe ham videre. Det betyder, at det ikke er ualmindeligt for ham (kun) at få halvanden times søvn i løbet af dagen - fordelt på 3 lure.
Vi putter ham som regel om aftenen mellem 18 og 20. Afhængigt af, hvornår vi oplever ham som træt.
Metoden, som søvnvejlederen anbefalede os at bruge til aftenputningen, er som følgende:
1. Sige godnat til forskellige ting i soveværelset.
2. Give modermælkserstatning på stol ved fodenden af vores seng. (Vores søn har ikke fået modermælkserstatning før, så vi har valgt at fortsætte med amning. Han falder ofte i søvn ved brystet, mens han bliver ammet, og vågner så ved at blive bøvset af)
3. Bøvse af, og synge en (kort) godnatsang.
4. Lægges i egen seng (Lå før i bedside crib op ...
... ad vores seng. Den er nu flyttet væk fra vores seng, så han ikke kan se os længere - men han sover i samme rum som os).
5. Sætte gang i uro over sengen, samt "trække" i musikbamse.
Idéen er så, at vi først skal gå derind, når han er så ked af det, at vi tænker, at han ikke selv kan komme videre. Når vi så er derinde, skal det gerne være hurtigt ind og ud. Først og fremmest skal vi se, om vi kan trøste ham, mens han ligger i sengen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal vi tage ham op, og så snart han er rolig, lægges han igen. Når han er rolig, sætter man så gang i uro'en, samt "trækker" i musikbamsen og går ud igen. Og sådan fortsætter det, indtil han falder i søvn.
Vi har nu været igang med den nye metode her i 3 uger, og vi kan ikke rigtigt mærke nogen fremgang ift., hvor lang tid det tager. Det tager som oftest en times tid, og meget sjældent (sket to gange) har det taget under en halv time. Det er dog sket 4-5 gange, at det har taget næsten to timer. Det er altid forbundet med gråd, før han falder i søvn. Vi har flere gange oplevet, at gråden tager til når han bliver taget op af os. Kan det være, at vi reagerer for hurtigt?
Vi er meget i tvivl om, hvorvidt vi skal fortsætte med denne fremgangsmåde, da vi føler, at der burde være fremgang efter 3 uger. Vi har en følelse af, at han måske har nogle andre behov, som vi bør møde?
Tidligere blev han ammet i søvn. Her var det dog heller ikke unormalt, at det tog en time eller mere. Og han kunne aldrig falde i søvn uden brystet i munden. Så vi synes heller ikke, at det er smart at gå tilbage til dette.. Det er dog (selvfølgelig) meget vigtigt for os, at han er tryg ved putningen, og at det foregår på en omsorgsfuld måde.
Vi håber, at du har forslag til, hvordan vi kan få putningen til at lykkes.
Bedste hilsner fra os
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.