Annonce

Annonce

Brev:

Legevaner


1. juli 2021

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Legevaner

Kære Helen

Jeg har gået og tænkt lidt over vores søns legevaner. Han er for nylig blevet 3 år, hvor han også begyndte i skovbørnehave. Der trives han rigtig godt, og det er tydeligt, at det er et godt valg for ham. Han elsker at være ude i al slags vejr og bruge sin krop en masse. Han interesserer sig også for blomster, insekter og naturen i det hele taget.

Jeg har altid gået meget op i at tilbyde ham en masse forskelligt at beskæftige sig med. Vi har altid både læst meget, sunget meget, tegnet og malet, lavet modellervoks, bagt og lavet mad sammen, leget med lego osv. Da jeg var barn var jeg meget overladt til mig selv og synes også, at der er kommet en masse godt ud af det. Jeg har altid været meget selvstændig og god til at lege selv, og jeg har set det som en force. Så vi har virkelig forsøgt at veksle meget imellem at lege med vores søn og give ham tid til selv at lege.

Det er lykkedes rigtig godt, og folk nævner ofte, hvor god han er til at lege selv af sin alder. Han er enormt fantasifuld og bruger alt, hvad vi har i hjemmet til sine lege. Det er ofte rollelege fx politi og tyve, hvor han taler en masse imens med masser af lydeffekter mm. I den forbindelse bruger han ofte sine biler/maskiner og sit lego. Ellers er vandlege også et hit. Han kan bruge en ...


Annonce

... time, hvor han står ved vasken og leger med vand og vasker op, som han selv kalder det. Det sker også indimellem, at han stadig gerne vil læse en bog efter en lang dag, og ellers vil han gerne se lidt tv eller nusse rundt i haven og lege lidt i sin sandkasse. Jeg har bare lagt mærke til, at det bliver lidt ensformig leg.

Jeg burde nok bare glæde mig over, hvor god han egentlig er til at lege, men jeg synes, det er lidt synd, at han ikke bliver stimuleret på forskellige måder. Specielt nu hvor han også går i skovbørnehave (en RIGTIG skovbørnehave, hvor de altid er ude). Jeg spørger ham dagligt, om vi skal: tegne, male, lægge puslespil, danse, lave mad osv osv, og nogle gange siger han ok, og så leger vi max 10 minutter, og så synes jeg, at han mister koncentrationen. Så vender han typisk tilbage til sine vante lege.

Hvad tænker du om ovenstående? Måske er det normalt, at de begynder at have præferencer i hans alder - og vælge andet fra? Bør jeg fortsat forsøge at stimulere til at lege med andre ting end favoritterne? Kommer det af sig selv senere? Jeg tænkte på, at det jo også kan have at gøre med alle de mange ting, som er sket inden for det sidste halve år (bl.a. blive storebror og starte i børnehave), og måske han finder tryghed i sine vante lege.

De bedste hilsner
S

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce