Svar: Legevaner
Kære S
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
Hvor lyder han bare til at være en rigtig skøn og dejlig 3årig. Det lyder som om, at han stortrives i skovbørnehaven - her kan han lege ude hele dagen, og han elsker at bruge sig selv motorisk og nyder at lære om skovens små dyr og naturen. Men, det er naturligt også hårdt, og umiddelbart så lyder det som om, at han efter en lang dag eller en lang uge i børnehave, kobler fra og finder lidt ro, når han leger sine vandlege, leger med biler, lego osv.
Generelt er det godt at lade børn lege fri leg. Børn skal ofte passes ind i hverdagen, de skal gøre de samme ting og ofte i grupper med børn på samme alder. Og selvom jeres dreng går i skovbørnehave og måske derfor har mulighed for mere fri leg, så er der stadig visse rammer, som han skal passe ind i og følge. Når han leger frit og selv styrer, hvad, hvordan og hvor længe, så er det utroligt givende for ham. Både fordi det sandsynligvis giver ham ro og kan være en langt mere rolig og afslappende måde at lege på, men også fordi det fremmer hans kreativitet på en helt anden måde.
Det betyder dog ikke, at du ikke også gerne må foreslå andre lege, og det er super godt, at du tilbyder, at I sammen også kan tegne, male, bygge puslespil, danse, lave mad sammen osv. Det er vigtigt, at han også føler, at du gerne vil være sammen med ham, og det er rigtig ...
... godt, at du netop prioriterer lege og samvær som dette. Det er kun med til at styrke hans kreativitet og lyst til at lege.
Samtidig tænker jeg, at de lege du nævner, som han ofte vælger, er rigtig gode lege - han leger med biler/maskiner, han leger med vand, han bygger med lego, han leger rollelege, hvor han leger politi og tyve, han taler, bruger lydeffekter osv. osv. Det er allerede meget kreative lege - det er ikke fordi han foretrækker at sætte sig foran fjernsynet eller med en iPad :) Det kan godt være, at han i sine rollelege vælger de samme roller, eller at det altid er de samme biler han leger med osv. Men det betyder ikke at legen er ensformig. Der er stadig plads til masser af kreativitet og udvikling i disse lege.
Det lyder for mig som om, at jeres dreng er godt igang med en sund og god udvikling og som om, at han er rigtig god til at lege. Det skal du bestemt støtte ham i, samtidig med at du naturligvis også skal vise dig tilgængelig og tilbyde at I nogle gange gør ting sammen. Det vigtige er netop, at han og du deler gode oplevelser, og at I hygger jer sammen. Så han ikke vokser op med en følelse af "jeg var altid meget alene, da jeg var barn", men at han i stedet måske vokser op med en følelse af "min mor var altid til rådighed, da jeg var barn".
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

