Annonce

Annonce

Svar: Forstoppelse og afføringskonsistens


9. juli 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål :)

Børns afføringsmønster afhænger ofte af, hvad barnet spiser og drikker. Og det er vigtigt, at barnet spiser så varieret som muligt og drikker godt med vand, for på den måde at holde maven igang naturligt.

Når børn bliver 1 år, så spiser de ofte helt almindelig mad. De får ofte stadig grød om morgenen og nogle gange også til natten. De spiser kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs osv. Og noget af maden skal stadig moses, hvor andet spises i stykker.

Det er vigtigt, at kosten til småbørn indeholder fibre, som giver maven noget at arbejde med, men det er samtidig vigtigt, at jeres dreng ikke udelukkende spiser fiberholdig kost. Det er stadig godt at give ham brød uden hele kerner, og I må meget gerne variere mellem lysere brødtyper, ligesom han også gerne må få en variation mellem fuldkornspasta og ris og så de almindelige lysere typer.

Det er vigtigt, at han får grøntsager, men de bør koges eller lavet i ovnen, og han bør ikke tilbydes for meget råkost. Grøntsager må meget gerne moses med sovs eller kan f.eks. pensles i ovnen med lidt olie.

Det er vigtigt, at han stadig får forskellige fedtstoffer. Selvom vi voksne skal spise fedtfattigt, så gælder det ikke for jeres dreng. Det betyder, at han stadig skal have smør/minarine og lignende på brødet, ligesom han også stadig kan have behov for lidt fedtstof i grød og mos. Når I giver ham mælk og mælkeprodukter, så bør disse have 1.5%, fedtindhold og han må også gerne få surmælksprodukt af sødmælkstypen. Surmælksprodukter kan også være med til at holde maven igang naturligt.

Han må gerne få frugt og bær, men i en balance med andre fødevarer. Ligesom saft og juice ikke skal gives i større mængder. Han bør som udgangspunkt drikke vand og også gerne tilbydes lidt mælk af kop/flaske.

Når jeg nævner disse ting omkring kosten, så er det fordi det naturligt spiller ind på jeres drengs afføring, og hvordan han optager næringen fra den mad han får. Du skriver, at hans afføring varierer fra stenhård til grødet til tynd osv. Og det kan ...


Annonce

... godt hænge sammen med sammensætningen af hans mad. Derfor kan I måske se lidt på, hvad han spiser og ud fra dette vurdere, om I kan ændre noget, som måske kan give ham lidt mere "stabil mave" og som derfor også kan gøre, at han kan trappe ud af Movicol.

Når det er sagt, så kan afføringen dog sagtens variere fra dag til dag. Nogle børn vil i 1 års alderen har afføring dagligt, andre et par gange om dagen, og de kan også have en dag, hvor der slet ikke kommer afføring. Generelt er anbefalingen, at der ikke går mere end 2-3 dage imellem barnets afføringer, da barnet så ofte vil har svært ved at komme af med det, det vil gøre ondt osv. Og det er derfor netop vigtigt at holde barnets mave igang.

Afføringen skal som udgangspunkt være let at komme af med. Når den ligger i bleen, så vil den ofte være blød at se på, ikke knoldet, men stadig let formet. Det kan væren én stor pølse, der er smidig og blød, det kan også være mindre bløde adskilte klumper, men som stadig lette at få ud. Nogle gange kan der også komme en lidt mere grødet afføring og andre gange vil der måske komme et par lidt mere hårde knolde, igen afhængigt af, hvad han har spist - men du må ikke have en fornemmelse af, at det gør ondt på ham, når han skal af med sin afføring, ligesom han ikke bør have diarre, afføringen bør ikke være for tynd. En normalt afføring vil man normalt beskrive som værende "pølseformet, smidig og blød".


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det lyder som om, at jeres dreng har en lidt "livlig" mave, hvis han ofte har afføring 4 gange dagligt og da afføringens konsistens varierer meget. Det kan derfor være en god idé at se lidt på kostens sammensætning, og så kan I også overveje, om I skal prøve at trappe ud af movicol, og se hvordan han reagerer på dette. Hvis han kan klare sig uden, så er det super godt, viser det sig, at han stadig har behov, så er det også helt okay.

Jeg synes også, det vil være en god ide, at I lige drøfter det med lægen, når han skal til 1års undersøgelse :)

Jeg håber, at dette hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke - og tillykke med den første fødselsdag:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce