Annonce

Annonce

Svar: Ryster på hovedet - noget fysisk galt?


9. juli 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Det er rigtig fint du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

Når jeres dreng virrer med hovedet, ryster hovedet frem og tilbage, drejer det op og ned, rundt osv. så kan der med stor sandsynlighed være en sammenhæng med hans øreproblemer.

Når jeres dreng har væske på begge ører, så påvirker det hans hørelse. Han hører lydene på en meget mærkelig måde, og hans hørelse vil være nedsat. Det føles ofte meget ubehageligt, og samtidig så giver det ofte også en "propfornemmelse" i ørerne.

Hvis vi voksne har propper i ørerne, så kan vi trykudligne ved at holde os for næsen imens vi presser luft ud (som når vi f.eks. skal flyve), og hvis I har prøvet at "proppen" ikke kan springe, så er det rigtig ubehageligt og kan til sidst også gøre ondt. Nogle oplever også, at det ligesom "suser for ørene". Jeres dreng er for lille til at kunne trykudligne, og han kan ikke fjerne propfornemmelsen eller den øresusen han måske oplever, men det kan være forklaringen på, hvorfor han virrer med hovedet, ...


Annonce

... som han gør.

Når det er sagt, så kan børn også få forskellige små muskelsammentrækninger, og de kan sitre, fordi de f.eks. har lavt blodsukker, fryser lidt, er ivrige eller lignende. Hvis han sitrer/ryster meget, så prøv at lægge mærke til de forskellige situationer. Måske er det fordi han er glad og ivrig, måske har han brug for noget mere at spise og drikke, måske fryser han lidt, fordi det trækker fra et åbent vindue eller dør.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Og så er der naturligvis også børn, som ryster samtidig med, at de har kortvarige bevidsthedsforstyrrelser. Det lyder dog ikke til at være tilfældet hos jer, og det lyder som om, at mor tager det rimelig roligt :)

Hvis I er i tvivl om, hvad det er for bevægelser jeres dreng laver, så synes jeg, det vil være en rigtig god idé at filme det med jeres telefon - og så bør I vise det til jeres læge. Det er altid lettere at forholde sig til noget man kan se, og det vil hjælpe jeres læge, hvis I derfor har mulighed for at filme det...

Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce