Svar: Klar til 1 enkelt lur i stedet for 2?
Kære Ella & Noras forældre
Tak for jeres fine spørgsmål omkring lure :)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne nøjes med én lidt længere lur midt på dagen. Og ofte vil der være tale om en overgang, så de nogle dage fint klarer sig med den lidt længere lur, mens de andre dage stadig har brug for to lure. Derfor er det vigtigt, at man i overgangen er fleksibel og forsøger at følge pigernes behov :)
Generelt så vil jeres piger stadig have brug for to lure dagligt:
- De er under 12 måneder gamle.
- De leger måske lidt, når de bliver puttet, men falder til ro og sover måske en time.
- Deres humør og overskud er større, når de får to lure i forhold til kun at sove én.
- De falder konsekvent i søvn om eftermiddagen, når I kører hjem fra dagpleje eller måske har været oppe at handle.
Jeres børn vil ofte kunne nøjes med én lur dagligt, hvis:
- De er mere end 18 måneder gamle.
- De leger i 30 minutter eller mere, når de puttes om formiddagen og falder enten ikke i søvn eller sover kun kortvarigt.
- Deres humør er godt, de leger, virker ikke trætte, selvom formiddagsluren springes over.
- De sover fint og falder fint i søvn, når de puttes til middagslur.
- De falder ikke i søvn, når I kører hjem fra dagpleje, eller når I har været oppe at handle.
Derudover gælder, at jo tidligere dagen starter, altså jo tidligere de står op, jo hyppigere vil de ofte have behov for 2 lure. Jo senere de står op om morgenen, jo ...
... bedre vil de ofte kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen.
Du fortæller, at jeres piger skal starte i dagpleje nu, og jeg synes derfor ikke, at I skal ændre på deres rytme, men netop tilbyde dem to lure dagligt. Det vil være en helt ny hverdag for dem, og børn reagerer meget forskelligt på dette, og ofte sker der ændringer i søvnen i den forbindelse.
Nogle børn vil så gerne følge med og har rigtig svært ved at finde ro og falde i søvn, så her vil dagplejer måske sige til jer, at pigerne ikke er trætte nok, når hun putter dem om formiddagen, og at hun derfor vil prøve med en middagslur i stedet. Andre børn vil blive ekstra trætte af alle de nye oplevelser og stimuli og dagplejer vil sige til jer, at hun er nødt til at putte dem om formiddagen, fordi de tydeligt ikke kan klare mere der. Nogle børn begynder også at sove kortere lure, fordi der sker så meget nyt omkring dem, og det vil også give et øget behov for to lure dagligt.
Jeg tænker derfor, at I lige nu skal vente, og se hvad der sker, og hvordan jeres piger reagerer på dagplejestarten og så tage det derfra. Aldersmæssigt har de stadig brug for de to afbræk, som lurene giver dem, og den nye hverdag kan godt gøre dette behov ekstra stort. Så vent og se hvad dagplejestarten bringer, og måske vil de så i 13-14 måneders alderen begynde at blive klar til en gang imellem at undvære den ene lur :)
Rigtig meget held og lykke med tilvænningen til dagplejens nye verden og jeres nye hverdag :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

