Svar: Meget aften pylret
Kære Natacha
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og umiddelbart tænker jeg, at der er flere ting, som kan spille ind hos jer :)
For det første, så lyder det som om, at jeres dreng mere eller mindre hele tiden har været lidt pylret og smågrædende. Som jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at det ikke er helt nyt? Derfor tænker jeg, om han er blevet tjekket grundigt igennem?
Det er vigtigt at sikre sig, at han ikke har ondt. Hvis det har været en hård fødsel, og han er taget med hård cup, så kan han både have hovedpine og have spændinger i nakke og skulderparti. Når børn har svært ved at komme ud af fødselsvejen, og man manuelt er nødt til at trække barnet ud, så kan det ske, at barnet får et vrid i kroppen, som man skal være opmærksom på. Der kan være behov for behandling. Det kunne f.eks. være en børnefysioterapeut, en osteopat eller en kiropraktor. Har han været til 5 måneders undersøgelse hos egen læge, har I drøftet det der?
Du nævner, at han gylper meget, og måske har han refluks. Refluks er tilbageløb af mælk og mavesyre fra mavesækken op i spiserøret. Det svier og gør ondt. Og det kan naturligt gøre, at jeres dreng f.eks. vægrer sig mod at ligge ned og helst vil sidde på jeres arm - for når han er oprejst, så er tilbageløbet og dermed smerten mindre. Refluks kan behandles medicinsk, så I kan også tale med jeres læge omkring dette.
Derudover kan I købe en erstatning specielt mod refluks. Enfamil AR er lavet sådan, at den er tynd i flasken og bliver tyk i maven, så tilbageløbet bliver mindre. Den er desværre taget af det danske marked, men kan købes hjem via nettet.
I kan også prøve at tilsætte aprestagum/johannesbrødkernemel til den nuværende erstatning for at gøre den tykkere, og se om det vil have nogen effekt på hans gylpen. Ellers vil det naturligt hjælpe på gylperiet, når han begynder med lidt skemad og drikker lidt mindre mælk :)
Hans alder og udvikling kan også spille ind. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham nu, og han begynder at bruge sin krop mere og mere. Det er krævende, og det er hårdt, og det gør, at han ...
... naturligt nogle gange bliver rigtig frustreret. For han kan ikke nå sit legetøj, og kroppen vil bare ikke, som han gerne vil. Det giver naturligt ekstra pylren og utilfredshed.
Samtidig er han også mere og mere mentalt bevidst. Han skelner mere og mere tydeligt om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller medmor, eller hos en fremmed f.eks. bedsteforældre eller andre. Han ser længere nu, fornemmer rummet han er i på en helt anden måde, opfatter flere og flere ting - og han kan godt blive overstimuleret af for mange indtryk. Nogle børn reagerer med det samme, siger fra med gråd og man fornemmer, at man skal flytte dem væk, fjerne sig. Men andre børn bliver i stedet pylrede, kede af det, smågrædende osv. som signal om, at det hele er lidt for meget lige nu, og at de har brug for ro omkring sig. I kan derfor også overveje, om der nogle dage sker lidt for meget, og der er behov for, at I bare er hjemme, eller behov for at der ikke er unødig støj fra f.eks. tv., radio eller andet.
Hvis han særlig græder om aftenen, så kan det godt være udtryk for, at der er sket lidt for meget om dagen, og at han derfor er fyldt med så mange oplevelser og indtryk, at han bare har rigtig svært ved at koble fra - og så græder han. Altså en overtræt gråd.
Atter andre gange kan det modsat faktisk være behov for aktivitet, som gør ham pylret og irritabel. Der skal ske noget, og han har brug for nye oplevelser. Netop fordi han er så bevidst nu, så bliver det gamle legetøj også hurtigt kedeligt, og han har brug for, at I tumler med ham, triller ham, hjælper ham med at bevæge sig i forskellige retninger, synger sanglege, bruger jeres hænder og synger fagtesange osv. osv. Der skal nye oplevelser og nye stimuli til, ting bliver hurtigt kedelige, og så må I aflede og hygge med noget andet.
Jeg tror bestemt ikke, at du gør noget forkert, og der er rigtig mange ting, som kan spille ind, og som kan forklare, hvorfor jeres dreng er pylret og smågrædende. Jeg håber, at du/I kan bruge mine tanker til at komme lidt nærmere, hvad det handler om :)
Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

