Annonce

Annonce

Brev:

Søvnkrise - 4 mdr.


20. juli 2021

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvnkrise - 4 mdr.

Kære Helen

Så er det vist tid igen til at gøre brug af din ekspertise :) I denne omgang i forhold til lillebror.

Der er sket ret meget kan jeg se, siden jeg sidst skrev for en måned siden. Jeg vil forsøge at fatte mig i korthed.

Som du forudså, er han gået fra to lidt længere lure til tre lure dagligt. Op ca. kl. 6.30, to lure af 1,5 times varighed samt en powernap, puttetid ca. kl. 20. Sådan har det set ud på gode dage, men jeg synes godt nok også, der har været meget uforudsigelighed..

Lidt baggrundsinfo: Han blev syg for ca. tre uger siden med en ordentlig omgang forkølelse, som udviklede sig til mellemørebetændelse (kun behandlet med saltvand og panodil), derudover har der været tigerspring samt hans enorme motoriske udvikling (han vender sig begge veje, drejer om egen akse og kryber, dog stadig meget langsomt). Derudover har det jo også været utrolig varmt den sidste tid, og han er en stor dreng (67-68 cm og lige rundet 9 kg).

Alt ovenstående gætter jeg på har været medvirkende til en langt dårligere søvn.. Om dagen har den været utrolig uforudsigelig. Hvor han har været vant til at falde i søvn selv i barnevognen, stående stille og rimelig faste tidspunkter og vågenperioder, har han pludselig ikke ville sove uden at blive trillet, har nogle dage nægtet sin sidste lur på trods af mere end tre timers vågentid, har ikke kunnet finde roen, når han skulle sove, for ikke at tale om hans nattesøvn.. Tidligere tog han et første stræk ...


Annonce

... på 4-5 timer og fik mælk omkring midnat og kl. 3 og ca. kl. 5-6. Nu vågner han nærmest hver anden time, nogle nætter hver time. Han ligger meget uroligt, vender sig om på siden og maven, klynker i søvne, vil ikke tage sutten, og vil kun falde til ro ved brystet, hvor han faktisk hver gang drikker en seriøs tår mælk. Nogle gange falder han til ro ved brystet, men andre gange sover så ikke videre, men ligger bare og pludrer og er lysvågen (ved 4-5 tiden). Vi er ved at være utrolig trætte begge to (nok mest mig). Vi var til lægen i går for at tjekke, at det ikke er væske i ørene, men han sagde, at det så fint ud, lidt rødt stadig, men så ud til at være rigtig godt på vej oven på mellemørebetændelsen.

En anden ting er, at han nu fuldkommen afviser flasken, som far ellers var begyndt at give om aftenen. Nu er det kun brystet, der duer. Jeg kan stadig lægge ham fra mig, mens han er halvvågen, men brystet skal være sidste del af putteritualet for, at han ikke bliver ulykkelig. I sidste uge valgte vi at starte op på skemad. Han virker meget klar, og det går sådan set fint. Stadig kun med små smagsprøver og en enkelt gang om dagen, men det går sådan set fint.

Hvad tænker du om ovenstående? Vi ville jo meget gerne satse på, at vi omkring de 6-7 måneder, kan nå de 5-6 timers søvn uden amning, og det synes vi godt nok ser lidt sort ud lige nu. Håber jeg har fået alle facts med, og at du kan give lidt input til, hvad det er der er på spil.

Kærlig hilsen
S

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce