Annonce

Annonce

Svar: Skriger når det ikke lige lykkes ham


22. juli 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Natacha

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at Milas er rigtig godt igang med en sund og fin udvikling. Det lyder som om, at han er meget interesseret i sit legetøj, og det lyder også som om, at han forsøger at bruge sig selv motorisk på gulvet, vender, drejer sig, triller omkring, kryber osv. og naturligt forsøger at få fat i legetøj og andres ting, som han kan se.

Men det er bare rigtig svært. Han kan endnu ikke styre sin krop og kroppens bevægelser, så nogle gange, når han vil fremad, så kommer han tilbage i stedet og dermed længere væk, fra det han forsøgt at få fat i - og det er naturligt frustrerende. Derfor bliver han ked af det, græder.

Det samme ses, når han f.eks. er på puslebordet, og han får øje på ting i blekurven. Det er spændende at undersøge tingene i den, for han ser jo, at du ofte tager ting op fra blekurven, så det vækker naturligt hans interesse. Men når du så triller ham tilbage på ryggen igen, så bliver han ked af det. Han forstår ikke, hvorfor han skal ligge stille, hvorfor du skal give ham ren ble på osv. Han er fuldstændig styret af lysten til at kikke i blekurven, og derfor græder han, når du forhindrer ham i det.

Når han ligger på gulvet, så må du meget gerne lægge legetøj i nærheden af ham, så ...


Annonce

... han har en chance for at få fat i det og derfor motiveres til at forsøge sig. Du må også meget gerne hjælpe ham med at trille, krybe fremad osv. så du hjælper ham med at lave de bevægelser, som han endnu ikke selv mestrer. Du kan f.eks. trykke skiftevis på venstre og højre fodsål, for at guide ham til at krybe som en lille soldat :)

Når han ligger på puslebordet, så må du gerne give ham en ble, en cremetube, en vaskeklud eller andet i hænderne, så han får lov til at ligge og kikke på disse ting, imens du vasker ham og gør ham klar. Så han på den måde oplever, at han får lov til at undersøge noget af det, som er i blekurven, og du anerkender hans lyst til at undersøge, men samtidig også forsøger at skabe en situation, hvor du stadig kan få lov til at skifte ham uden for meget ballade og gråd.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange kan det også være en god idé at aflede ham, at du synger for ham, hjælper ham med at bruge kroppen, cykler med benene, puster ham på maven osv. og udnytter at han på puslepuden ikke har ret meget tøj på - så det er lidt mere spændende at lege med dig, end at vende og dreje sig efter blekurven hele tiden :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre...

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer til jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce