Annonce

Annonce

Brev:

Dreng på 15 måneder vugges stadig i søvn


25. juli 2021

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Dreng på 15 måneder vugges stadig i søvn

Kære Helen.

Vi er forældre til en søn fra April 2020, som generelt altid har været en dårlig sover om aftenen/natten. Vi har haft skrevet til dig før, men vi er ikke rigtig kommet videre og derfor prøver vi nu at skrive til dig igen.

Kort fortalt, så har vores søn haft en hård opstart bl.a. m. amme-, nakke- og maveproblemer og kolikagtig aftengråd, der har gjort vi har opøvet en vane med at gå og vugge ham i søvn (da det var det, der virkede). Vi bor i lejlighed på 2. sal så selvom han ellers godt kan sove i barnevogn, så har det ikke været en løsning for os.

Vi vil rigtig gerne lære ham at sove selv, da vi bliver presset over stadig at have 4-8 opvågninger pr nat og at bære rundt på et barn, der bliver tungere og tungere. Dog har vi svært ved at finde den rigtige overgang, da han hurtigt reagerer med gråd og uro, hvis vi prøver at putte ham i egen seng uden han sover i forvejen og efter nogle timer mister vi kampgejsten. Samtidig ammes han stadig om natten (han ammes ikke om dagen), når han vågner, så det meste af natten ligger han ved siden af mor (få gange har han lagt med far på en gulvmadras ude i stuen det meste af natten). Far går for det meste rundt med ham, hvis mælk ikke virker.

Vores søn spiser godt i løbet af dagen, så vi er ret sikre på det er tryghed og ikke sult han søger om natten. ...


Annonce

... Vi er her i tvivl om vores søn vil acceptere, hvis det er far, der ligger ved siden af ham i stedet for mor. Derfor kunne ét bud være, at vi lige så godt kan gøre begge dele samtidig (altså stoppe amning helt + få ham til at falde i søvn i egen seng hele natten), men vi kommer i tvivl, da vi har læst det kan være traumatisk for barnet at gøre det hele samtidig.

Ift. hans døgnrytme så vågner han normalt kl. 06:00-07:30 alt efter, hvor hård natten har været. Nogle dage er vi nødt til at vække ham for at han kan komme i vuggestue tids nok. Her tager han oftest én lang lur, og vi er lige begyndt at skippe den anden lur, da vi oplever han mindst skal være vågen 6 timer før vi kan putte ham igen uden for megen kamp (i vuggestuen putter de ham i barnevogn til luren). Dvs. hvis hans lur er fra 10:00-13:00, så sover han ca. 19:30, hvor der så kan gå 40 min til 2 timer før han vågner første gang og mor ammer ham. Vi kører en fast rutine med bleskift, tandbørstning og 3-4 bøger inden ”vugge”-putningen.

Vores topprioritet er, at han kan falde i søvn selv, men vi kan heller ikke rumme (medmindre det er eneste udvej) at vi skal køre ham træt ved at gå til og fra ham, mens han står og hopper grædende i hans seng.

Vi vil være meget glade for noget vejledning ift. vores næste skridt.

På forhånd tak.
Ane og Søren

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce