Brev:
Søvnkrise del 2

Kære Helen
Mange tak for dit svar. Det er godt at vide, at det er en naturlig del af hans udvikling og forhåbentlig vil ændre sig over tid.
Lige nu er han stadig langt fra den halve deciliter mad til frokost, ikke fordi han ikke er god til det og lader til at kunne lide det, men jeg tror bare stadig, at det er en stor mundfuld - om man så må sige ;-) Så vi tager det stille og roligt.
Jeg er faktisk gået over til at prøve og amme ca. hver 3. time i stedet for før og efter lur. Jeg forsøger stadig at lande den nogenlunde inden lur, men faktisk fordi jeg synes, at han spiser meget bedre på den måde. Når jeg lægger ham til for ofte, spiser han meget kortere tid og langt mere ufokuseret, så jeg gør det egentlig for, som du siger, at undgå slatspiseri. Det går lidt bedre med lurene. Der kan stadig være en enkelt dag med korte lure, men det lykkes som regel at få ham til at sove videre, hvis vi går med ham. Så i løbet af dagen går det nogenlunde. Han får de ca. 4 timers søvn.
Nætterne er stadig svære, og det er faktisk derfor, jeg skriver igen. Han vågner efter præcis tre timers søvn i det første stræk, og der giver far så flaske som drømmemåltid, og det fungerer heldigvis rigtig fint, så vi kan fortsætte med flasken. Erstatningen lader dog ikke til at gøre nogen som helst forskel hos ham. Han vågner ligeså ofte, når han får den, som når han ikke gør.
Det, der har ændret sig nu, er, at han stadig vågner ofte (dog “kun” ca. hver anden time). Han græder ikke, eller virker som om han søger brystet. Han ligger simpelhen bare lysvågen og hygger sig. Han larmer ikke som sådan eller er ...
... ked af det, men i nat havde han tre vågne stræk. Et kl. 00.30, hvor han var vågen en hel time. Jeg ville ikke tilbyde ham brystet, da han fik flaske kl. 22.30 og spiste godt, samt han ikke søgte mit bryst. Men han er nærmest umulig at få til at sove videre. Sutten spytter han ud igen og igen (som han også gør om dagen, når han ikke gider sove), og han viser bare tydeligt, at han ikke gider sove. Efter masser af schhh og hånd på ham faldt han i søvn efter en times tids vågentid/hygge. Så vågnede han igen to gange, hvor jeg først lod ham ligge, men efter ca. en halv time lagde ham til. Så falder han i søvn nærmest med det samme.
Når jeg selv er træt nok, gør jeg det nærmest bare i søvne, men oftest husker jeg dog at lægge ham tilbage i sin egen seng (bedside), men det gøres naturligvis nærmest i søvne. Han sover dog fint videre i den. Kl. 5-6 tager jeg ham oftest over til mig, hvor han får en tår og sover videre til ca. 6.30-7. Der vågner jeg så typisk og ser, at han ligger vågen. Ved dog sjældent hvor længe han har været vågen, men ligger bare glad og tilfreds og holder sine fødder, kigger på et billede over sengen eller kigger på mig.
Jeg er så forbandet træt efterhånden og ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op. Vil jo gerne undgå at amme hele tiden, så det kan gå den rigtig vej med de længere stræk. Han virker jo heller ikke nødvendigvis sulten - ikke efter at jeg er begyndt at amme ham mere effektivt om dagen. Overvejer nærmest om vi skal flytte ham på eget værelse, så jeg kan få en bedre søvn, men det kan da ikke være normalt med så meget vågentid om natten?
Kærlig hilsen
S
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.