Svar: Søvnkrise del 2
Kære S
Tak for dit brev :)
Det lyder super fint, at du er begyndt at amme ca. hver 3 time i løbet af dagen og samtidig forsøger at time det, så amningen ligger så tæt på dagslurene som muligt. Det lyder som om, at det får jeres lille dreng til at spise langt mere effektivt, og det er super godt. Det er en god løsning for jer, og på den måde bliver han fyldt godt op om dagen. Samtidig lyder det som om, at han faktisk sover bedre om dagen nu - rigtig godt!
Det er også super fint, at du bibeholder skemaden til frokost og venter lidt med at introducere måltid nummer to. Det er vigtigt ikke at presse ham for meget, og det lyder som om, at du har en ret god føling med, hvad han er parat til. Måske vil han være parat til et ekstra måltid, når I nærmer jer 5 måneders alderen :)
Med hensyn til vågenperioderne om natten, så er det svært at vide, hvad dette skyldes. Umiddelbart lyder det som en udviklingsmæssig ting... man ser det dog ofte hos børn der er 2-3 måneder ældre, men det ved jeres dreng jo ikke ;) Det lyder som om, at han faktisk nyder stilheden og nætterne. Det er dejligt at ligge og kikke, lytte og fornemme verden, pludre lidt med sig selv, og jeg tænker, at det er okay. Han er jo på ingen måde ked af det og virker ikke til at vågne af drømme, uro, smerter eller andet. Han vågner bare op og nyder så nattens stilhed...Jeg tænker, at du skal se det an, og se om ikke det ændrer sig i løbet af de næste uger.
Det er en ...
... god idé at du forsøger at signalere "det er sovetid" om natten og ikke begynder at stå op med ham, tænde lys, tumle, lege osv. Han må gerne hjælpes til at lære, at om natten er der stille og roligt og meget lidt aktivitet :)
Det er super fint, at du ikke bare per automatik giver ham brystet. Han får sin drømmeflaske af far og du ved, at han har fået en stor mængde mælk kl 22.30, så er det fint ikke at amme ham, når han vågner første gang, men trække tiden lidt og se om han så ikke selv finder ind i søvnen. Til gengæld skal han naturligvis have lov til at få brystet, når han så vågner igen og virker til at have behov for sin mælk - og her spiser han så også godt og falder så i søvn.
Det er rigtig godt, hvis du efter amning kan putte ham tilbage i hans bedside. På den måde vænner du ham til at sove i egen seng, men kan stadig berolige ham med dine hænder, kærtegn osv. så han kan mærke, at du er der :) I forhold til at flytte ham på eget værelse, så er det nogle børn og forældre, der forstyrrer hinanden så meget under søvn, at dette er nødvendigt. Og det kan naturligvis godt være tilfældet hos jer. I forhold til at forebygge vuggedød, så anbefales det dog at man sover i samme rum indtil 6 måneder. Når barnet i 6 måneders alderen er i stand til at vende og dreje sig selv, så falder risikoen for vuggedød...
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

