Brev:
Urolig dreng på 3. måned - hjælp til bedre rytmer

Kære Helen
Vi skriver til dig for at få hjælp til at få en mere “normal” og hyggelig hverdag med vores 3-måneder gamle søn. Siden han blev født ved akut kejsersnit, har han haft svært ved at finde ro i sig selv og vi har kæmpet for en finde en god rytme, som tilfredsstiller hans behov for søvn, mad og aktivitet. Det har dog været enormt udfordrende. Allerede fra hans første døgn stod det klart for os, at han ikke kunne sammenlignes med andre jævnaldrende. Han græder typisk 5-10 timer i døgnet, ville ikke acceptere amningen (som vi endelig måtte opgive efter 4 uger), sover langt fra de 18-20 timer som skulle være normalen og vil generelt aktiveres konstant.
Efter 3 måneder er tingene stadig ikke blevet bedre. Udover at vi stadig ikke forstår hvorfor han er så ked af det meget af døgnet, så er det som om, at vi endnu ikke har knækket koden, når det kommer til hans søvn. Vores tanke er, at dette måske smitter af på hans generelle trivsel.
I sine vågne timer vil han enten aktiveres (han vil stort set kun stå op på benene eller gås rundt med - vi skal presse på for at aktivere ham på mave/ryg) eller også er han ked af det; enten sådan trist eller decideret skrigende. Hans søvnmønster er, at han om natten sover ganske ok, mens han om dagen sover lure af 5-120 min varighed. Fælles for al søvn er, at det hver gang er en kæmp kamp at få ham til ro, hvor han græder, skriger og spjætter med arme og ben, så snart han bliver puttet.
Hans døgnrytme ser ca. sådan ud lige nu:
08-09: Mad + vågen.
09-10/11: Lur
11-20: 2-3 x mad + flere lure af helt ned til 5 min varighed.
20-22: Mad + putning
22-03: Søvn
03-06: Mad + søvn
06-08: Halvvågen og behov for sut tilbage i munden hver 5-10 min.
Vi putter ham altid ved at svøbe ham i en tynd dyne og vugger + tilbyder sut. Vi har endnu ikke oplevet, at han vil falde til ro uden disse elementer indenfor hjemmet. Han sover alle lure i slyngevugge med motoren kørende - dog ikke om natten, hvor vuggen er i ro. Han sover i den anden ende af soveværelset, da vuggen hænger her og vi ellers ikke kan sove. Ønskescenariet var, at han kunne sove i sin bedside og at vi også kunne finde ro med ham så tæt på, men efter 3 måneder er lysten til at teste nye ting af ikke ...
... til stede.
I autostolen i bilen falder han selvstændigt i søvn, og kan sove i timevis. Vi har endnu ikke haft succes med barnevogn som søvnredskab, da han bliver hidsig af at ligge i den og gå tur.
Vi er desværre heller ikke lykkedes med at time hans måltider, så de ligger umiddelbart inden søvn. Generelt har han ikke tålmodighed, når det kommer til mad, og vi er derfor nødt til at give den efter hans “indre ur”, som typisk er når han vågner eller indenfor 1 time efter. Han spiser erstatning af ca. 150 ml per måltid - ca. 5 gange i døgnet.
Vi har forsøgt os med zoneterapi, osteopat, kranio-sakral samt kiropraktor, for at finde ud af hvor han er så fysisk urolig (vil aldrig være i ro) og for at få afklaret om noget generer ham. Desværre uden held. Det er vigtigt at understrege, at han fysik udvikler sig rigtig godt. Han følger sin vægtkurve og er generelt bomstærk (det må være alle de vågne timer han har haft). Vi undrer os alligevel over, at han på intet tidspunkt har udvist den rolige “baby adfærd”, som jævnaldrende i mødregrupper mv. har. Hvis han ikke vil aktiveres, så er han som oftest ked af det og grædende eller ligger og spjætter med alle legemer.
Vi er nu nået et punkt, hvor vi ikke har mere overskud til ham og ikke finder nogen glæde i at være herhjemme med ham. Vi er nervøse hver gang han falder i søvn, fordi vi frygter når han vågner igen, og af samme grund sover vi dårligt om natten. Mor er blevet sygemeldt og far skal nu gå hjemme også, da ingen af os kan klare ham alene.
Vores spørgsmål er derfor, om det kan være rigtigt at det skal være så svært? Hvad tænker du om at al putning skal være en kamp, der som oftest strækker sig over længere tid end selve luren? Kan det virkelig være meningen, at han skal være så ulykkelig hver gang han lægges til ro, selvom han viser tydelige tegn på træthed? Er det normalt at nogle småbørn kun sover 10 timer i døgnet?
Ser du noget i vores rutiner, som kunne justeres til for at tilgodese hans trivsel? Eller har du måske generelt nogle råd til at gøre søvn nemmere og mere konsistent?
Vi ser frem til at høre fra dig, da vi efterhånden er ved at miste håbet for en normal hverdag og en søn i trivsel.
De bedste hilsner🙂
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre