Svar: Har min dreng en micropenis?
Kære mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har haft glæde af mit sidste svar :) Og rigtig dejligt at høre, at jeres lille dreng nu lyder til at stortrives på alle måder, og at I har fået langt mere ro på det hele, så godt :)
Jeg synes umiddelbart, at en penis på 2 cm, hos en dreng der er godt 3 måneder gammel lyder okay. Han er en fysisk stor dreng og lyder til at være ret godt i stand og som en dreng, der har lidt deller, og det kan faktisk godt gøre, at hans penis ikke ser så stor ud.
Så vidt jeg kan finde frem til, så skal en penis på et spædbarn måle mindre end 0.75 niches = 1.9 cm, for at der er tale om en micropenis. Og det kan være ret svært at måle præcist. Man skal strække hans tissemand ud, så den kan måles fra spidsen, ned til basen/roden - og det er svært, netop fordi han er en lille buttet baby :)
Jeg går ud fra, at han har været til lægeundersøgelse, da han var 3 måneder gammel, og egen sundhedsplejerske har også set ham. Ingen har nævnt noget omkring det, og derfor lyder det ikke som om, at du skal være bekymret. Men det er du - og derfor synes jeg, du skal kontakte din læge og spørge, om ikke han eller hun lige kan se din dreng igen og meget gerne måle hans penis. Du skal naturligvis ikke gå rundt med en sådan bekymring. Og nu nærmer han sig jo også 4 måneder - og selvfølgelig har du ret i, at hans penis også skal vokse...
Hvis lægen også mener, at hans tissemand er mindre, end man normalt ville forvente, og det ikke kun er, fordi den syner mindre på grund af, at han er en buttet baby, så kan lægen f.eks. tage nogle blodprøver for at kontrollere, om der f.eks. kunne være tale om en hormonforstyrrelse. Lægen kan også henvise dig videre ...
... til sygehuset, hvor de kan lave flere undersøgelser og sammen med dig finde ud af, hvorvidt man vil gøre noget, og hvad man i givet fald vil gøre. Det afhænger nemlig helt af, hvad årsagen skulle vise sig at være.
Du har ret i, at hormonbehandling vil kunne hjælpe nogle børn, men ikke alle, og derfor skal en sådan beslutning tages i samarbejde med en speciallæge - det vil sige på børneafdelingen. Der kan naturligvis være fordele, men også risici ved forskellige behandlinger, og derfor skal valg af behandling altid ske i samarbejde med læge.
Det er helt naturligt, at du bekymrer dig omkring hans penis og penisstørrelse. Det skal du ikke have det dårligt over, tværtimod. Det er rigtig fint, at du er opmærksom, og ikke bare slår det hen. Altid hellere undersøge en gang for meget og viser det sig, at han skal have behandling, så er det jo kun godt at du har reageret :)
At penis er lille, kan skyldes flere forskellige ting. Nogle drengebørn bliver født med en lille penis, andre udvikler det f.eks. i forbindelse med omskæring. Hos nogle drenge ligger penis som sagt lidt skjult, fordi de er lidt tykke - det er faktisk ret normalt hos små drenge. Og så er der naturligt også drengebørn, hvor årsagen er hormonel eller skyldes en underliggende genetisk sygdom. Hvis man forsigtigt kan trække i penis eller trykke på den omgivende fedtpude og på den måde få penis frem uden problemer, så er det, så vidt jeg kan læse mig frem til, ofte et godt tegn - og det lyder det som om, at du kan.
Så.. godt at du reagerer, men også ro på. Ring til din læge og bed om at få et ekstra tjek, så I lige får din drengs penis målt og får situationen vendt :)
Rigtig meget held og lykke herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

