Brev:
Bekymret mor
Hej Helen.
Min dreng på 2.5 går i dagpleje, han startede i vuggestue, da han er en bulderbasse, men han kunne ikke forskellige pædagoger om morgenen, så vuggestue og jeg blev enige om at skifte til dagpleje, desværre da han var faldet til i dagplejen, skulle dagplejeren på uddannelse, så det blev til endnu et skift og der er han nu.
Jeg spørger hver dag når jeg henter, hvordan dagen er gået, og har altid fået advide det er gået fint, han er bagud med sprog og har haft spurgt dagplejeren for noget tid siden, om han kunne få noget hjælp, men fik advide det gjorde man ikke før han startede i børnehave. Men her for ca 1 måned siden, blev jeg ringet op af pædagogen der er tilknyttet, at hun synes vi skulle have et møde ang talepædagog, jeg var lettet over at nu fik han noget hjælp, men mødet slog mig fuldstændig ud, her blev jeg oplyst om at i dagplejen, at han skal guides i forhold til at lege med de andre børn, men han vil gerne de andre børn. Jeg har en stor dreng på 18 år også, så han har ingen småsøskende at lege med herhjemme, og blev oplyst om han hurtigt mister fokus.
Det sidste har jeg haft snakket med dagplejeren om, ...
... når vi læser godnat historie at han hurtigt mister interessen, i dagplejen er han en indadvendt dreng, der skal se tingene lidt an, og blev oplyst om at han har det med at ligge tingene hurtigt tilbage på sin plads, eller sætte biler på rækker eller i klynger, den dreng de fortalte om er han ikke herhjemme, her er han en vovetrold uden lige, og bygger meget med lego/togbane, og der bliver ikke lagt ting på plads medmindre jeg ber ham om det, han vinker til alle når vi er ude og gå tur, elsker at kramme og kysse.
Jeg føler mig snydt på en eller anden måde, at i over 1 år har jeg spurgt hver eneste dag, hvordan dagen er gået, og at alt var fint, og så får man advide alt dette, har fuldstændig mistet tilliden til dagplejemoren, man vil jo for alt i verdenen gerne vide om ens barn trives, har du nogle gode råd?
Aflevering i dagplejen har ikke været nem længe når vi kommer ind af døren, går han i strejke og sætter sig på gulvet og græder, men det er heldigvis hurtigt overstået igen, og er det normalt at han ikke virker lige glad hver gang for at se sin mor, når jeg henter ham igen?
Hilsen hende
der føler sig som en dårlig mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire