Annonce

Annonce

Svar: Springe 3. lur over?


11. august 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

De fleste børn er i 6-7 måneders alderen, når de begynder at kunne springe dagens 3. lur over, så det kan godt være, at jeres datter er ved at være parat til dette. Det afhænger dog af, hvor tidligt hun starter dagen, for jo tidligere hun står op, jo mere vil hun ofte også have brug for en 3. lur og nogle børn har stadig brug for 3. lure dagligt, selvom de bliver 8-9 måneder gamle. Derfor er det ikke hendes alder, men hendes behov, som skal være udgangspunktet, når du vurderer om hun kan undvære en lur :)

Umiddelbart så lyder det som om, at hun stadig har brug for den 3. lur. Når du putter hende til en powernap mellem kl 16-17, så lyder det som om, at hun her falder ret hurtigt i søvn og derfor som om, at hun har brug for det afbræk, som luren giver hende. Hun vågner ofte også efter 20-40 minutter, så det er netop en powernap hun der har brug for, det er ikke fordi hun på dette tidspunkt gør klar til natten...

Det lyder også som om, at hendes manglende evne til at kunne overgive sig til søvnen hænger mere sammen med, at hun har en stor motorisk uro og også har rigtig svært ved at koble fra. Det hænger sammen med hendes alder og at hun motorisk er rigtig godt igang. Man kan sige, at når hun allerede nu kravler og rejser sig ved møblerne, så er hun motorisk der, hvor mange børn først er i 9-10 måneders alderen og hun oplever derfor verden større og får en del stimuli, som hun på grund af sin alder naturligt har sværere ved at kapere, end hvis hun var 3 måneder ældre. Det før det ekstra svært for hende at finde ro og koble fra.

Derudover så er hun også vant til at blive vugget, holdt i dine arme og hoppe med på en yogabold, så for hende er det super svært pludselig at blive puttet i sin seng og skulle finde roen og koble fra liggende i den. Der er altså en del ande ting, som spiller ind og som ikke handler om at hun powernapper om eftermiddagen...

Når hun gang på gang rejser sig i sengen, roder rundt og motorisk og mentalt slet ikke kan koble fra, så kan det godt være nødvendigt at du sidder med hende, holder hende i dine arme og på den måde hjælper hende til ro. At du sidder med hende betyder ikke, at du skal sidde på en yogabold og hoppe, det kan være en fin idé at du ...


Annonce

... fjerner bevægelse før du fjerner hende fra din favn.

Det kan også være, at hun vil have glæde af at blive puttet i en sovepose, evt. med lidt tyngde i, som kan hjælpe hende med at finde ro, og give hende følelsen af at være holdt, selvom hun ligger i sin seng. Det kan gøre, at forskellen fra din favn og ned i tremmesengen er mindre for hende, hvor skiftet mellem "være i mors favn imens man hopper på yogabold" og "ligge i stillestående tremmeseng" kan virke meget voldsomt. Det kan være en god idé at finde en mellemvej.

Nogle har også glæde af at bruge det, som kaldes "op-ned-metoden", som går ud på, at du sætter dig med din datter, hjælper hende til ro og derefter putter hende over i seng. Når hun så begynder at blive urolig, grædende og virker tryghedssøgende, så tager du hende atter op i din favn, og når hun så der er rolig igen, så putter du hende tilbage i egen seng igen. Om det vil virke hos jer, tvivler jeg dog lidt på, da det lyder som om, at hun har mere brug for hjælp til fysisk ro end egentlig behov for at mærke dig tæt på. Så måske vil det forvirre hende, hvis du igen og igen tager hende op og lægger hende fra dig - men det kan naturligvis forsøges.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når alt dette så er sagt - Hvis du vil prøve at fjerne dagens 3. lur, så vil jeg anbefale dig, at du forsøger at lægge et bad ind før middagsluren, så du forlænger tiden mellem formiddagslur og middagslur lidt og samtidig aktiverer din datter rigtig godt mellem de to lure. Hvis du på den måde kan få hende til at sove middagslur f.eks. mellem 14-16, så vil hun bedre kunne holde sig vågen uden den 3. lur og vil så bedre kunne puttes mellem 19.30-20 om aftenen. Du skal sandsynligvis regne med, at hun vil skulle puttes til natten, når hun har været vågen i 3-4 timer sidst på dagen...

Det spiller naturligt også ind, hvor lang en middagslur hun tager, og hvis hun sover 2 timer til middag, vil hun naturligt bedre kunne undvære dagens 3. lur, end hvis hun kun sover en middagslur på 45 minutter. Er middagsluren kort, er det vigtigt at du tilbyder en 3. lur så hun får sit søvnbehov tilstrækkeligt dækket - også om dagen. En god lang nattesøvn kan ikke gøre det ud for manglende dagssøvn.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce