Brev:
Søvnmønster - 8 mdr.

Hej Helen
Jeg har lige brug for dit råd endnu engang, men denne gang angående søvnmønster.
Siden sidst jeg skrev er vores lille pige nu begyndt også at ville have sin mos igen (det ville hun ellers ikke rigtig før), men kun hvis der er blandet lidt øllebrød i - jeg tænker at det har noget med tryghed at gøre, at der er lidt smag som hun kender og elsker sammen med alle de nye smage. Vi sørger i øvrigt for at der er godt med bid i hendes mos :)
Jeg ammer derfor nu inden middagslur, samt aften inden sengetid og så drømmemåltid kl. 23-24 ca. og ammer også stadig tidlig morgen ved kl. 5-6 ca., vi arbejder dog hen imod at få afviklet den tidlige amning, så vi er nede på 3 amninger :)
Som jeg nævnte tidligere så har vi din vildt gode bog om Børn og Mad (den er virkelig bare fantastisk :) og vi er stille roligt gået videre fra planen for 7 måneder til planen for 8 måneder og vi følger fint med planen indtil om formiddag og så går der ellers lidt kludder i det hele.
Du får lige vores plan som det ser ud lige nu:
Vi står op ved kl. 7-7.30 ca. og så får vi øllebrød omkring kl. 8 og så ved kl. 9-9.30 får hun 1/2 bolle med smør og frugt - hvilket hun egentlig kun gumler på og ikke som sådan spiser, men det ...
... tænker jeg kommer jo bedre mundmotorikken bliver :)
Her er det så at vi ikke længere kan følge med den fine plan fra bogen, fordi vores lille mus er ikke træt allerede ved kl. 9.30, hun strækker den gerne til kl. 10 før hun kan puttes. Hun sover så til kl. ca. 12, nogle gange 12.30 og så er vi jo allerede rykket i planen.
Hun får frokost ved kl. 12.30-13.00 alt efter hvornår hun vågner og vi hygger, leger og går en tur, hvorefter jeg ammer hende og så bliver hun først træt igen ved kl. 15-15.30. De fleste dage kan hun så sove til kl. 17 og endda kl. 17.30 nogle gange og vi kan derfor ikke “nå” mellemmåltidet kl. 16 og går derfor direkte til aftensmaden, som hun så får ved kl. 18 nogle gange kl. 18.30.
Vi putter hende så ved kl. 20.30 ca.
Jeg er ikke fan af at skulle vække hende, men f.eks. her i aften var vi nødt til at vække hende kl. 17.40, fordi ellers ville hele rytmen blive rykket alt for meget.
Hun trives rigtig godt og er næsten altid smilende og glad og følger i øvrigt sin vægtkurve rigtig fint.
Lyder vores plan okay og sker der ikke noget ved at hun ikke får kl. 16 mellemmåltidet med, eller er der noget vi kan gøre anderledes for at bedre optimere vores dagsplan/rytme?
Kærlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.