Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke falde til ro


1. oktober 2005

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej Sally

Det er synd at din dreng har så svært ved at finde roen, når han skal sove, men mon ikke der er lys forude? :o)

For det første, må han gerne sove og puttes på siden. Han er nu 6 mdr. gammel og lyder jo til at bevæge sig en del, så der er ikke længere risiko for vuggedød. Anbefalingerne om at børn skal sove på ryggen, gælder indtil børn selv kan vende og dreje sig og det kan din dreng jo tilsyneladende godt.

Mit første råd er derfor at putte ham på siden, da du har efterfaring for at dette er rarest for ham.

Dernæst tænker jeg hvad der ellers indgår i jeres putteritual. Får ham f.eks. en flaske eller bliver ammet. Jeg ved godt at det i forhold til hans alder kan diskuteres hvorvidt han skal 'spise sig i søvn', men det at få en flaske lige før sengetid, kan ofte være et signal til barnet om at nu skal der ro på og dermed geares ned. Når barnet sutter på flasken kommer det ned i gear, ligger roligt i armene og kan derfor være nemmere at putte.

Jeres dreng må således gerne være vågen når I lægger ham, men træt, rolig og mæt. Herefter er det fint at holde hånden på ham, som du så fint beskriver.

Med hensyn til dyne, så kan jeg godt forstå hvad du tænker omkring en kugledyne. Umiddelbart tvivler jeg dog på at han vil have en sådan dyne på sig, når han ikke vil have en almindelig dyne over sig. En kugledyne lægger sig jo netop ned omkring ham og det er jo det, han tilsyneladende ikke bryder sig om. En kugledyne er meget dyr og er således lidt af en investering, så I første omgang kan du måske prøve at leje en, for at se om det overhovedet er noget for jer.

Jeg ved at firmaet Protac.dk laver kugledyner. Her kan man også leje en dyne. Men der findes sikkert også andre steder. Nogle mødre syr selv dyner, ammepuder ...


Annonce

... og lignende og bruger krøyerkugler, som man kan købe i bl.a Fredensborg indkøbscentral eller hos f.eks. Scanchemi Plastindustri. Jeg er dog i tvivl om det vil hjælpe jeres dreng.

Alternativt kunne du måske prøve med en juniordyne, den er jo større og kan således lægges mere omkring ham og måske være med til at skabe lidt den samme ro.

Netop 6 mdr´s alderen kan være lidt svær omkring søvnen om dagen, fordi de fleste børn i den alder går fra at sove 3 gange dagligt til 2 gange dagligt. At sove 45 minutter kan være helt normalt for alderen, men hvis han kun sover 45 minutter om formiddagen, bør han så sove 2 timer om eftermiddagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I tiden hvor han er vågen skal han være med ved bordet. Sidde I sin højestol og spise sammen med I andre, udfordres og have brødskorper og lignende i hånden sammen med sin skemad, rulle trille og tumle omkring på gulvet, i det hele taget bruge sig selv mere. Du skal sørge for at han for det første får nok at spise, men også at han bliver mættet af indtryk og således også oplever en mere mental træthed. Det er ikke det samme som at blive overtræt, men han har en alder, hvor han skal opleve mere end tidligere.

Når han bliver tumlet med, så bliver han også fysisk træt og det er vigtigt for at kunne sove godt.

Håber det hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke med ham:o)

0205 2005: Jeg er efterfølgende blevet gjort opmærksom på at nogle hobbyforretninger og byggemarkeder sælger krøyerkugler som desværre indeholder bromerede brandhæmmere. Bromerede brandhæmmere anses for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Det må derfor anbefales at der spørges ind til dette inden man køber. Der kan læses mere om bromerede brandhæmmere på miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk under kemikalier.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce