Brev:
Klynken om natten

Hej Helen
Jeg skriver til dig igen, da vi fortsat oplever store udfordringer om natten med Victors nattesøvn. Det har stået på så længe jeg kan huske efterhånden og jeg synes vi har prøvet alt. Så nu vil jeg bare lige prøve at dele mine tanker og ideer og høre hvad du synes om det.
Problemet er fortsat at han simpelthen klynker og klynker med jævne mellemrum hele natten igennem. Han får 200 ml. mælk når han puttes og 200 ml. igen ca. 2-3 timer efter han er puttet, hvor det er deromkring han begynder at klynke. Så sover han som regel videre 1-2 timer, hvor det begynder igen og fortsætter gennem hele natten sådan. Nogle gange kan jeg nøjes med at ae ham på ryggen, give ham sutten og skifte stilling og ofte skal der desværre stadig flaske til. I de tilfælde får han den kun kort, hvorefter jeg kan tage den igen og han så sover lidt videre. Han har jo fået det mælk han skal have, så tvivler på det er sult men blot tryghed.
Mange gange kommer han ind i vores seng i løbet af natten, fordi jeg simpelthen er for træt til at stå indover tremmesengen og forsøge at berolige og trøste. I en periode forsøgte vi at lade ham klynke og holde fast på ikke at give ham flasken (mens han lå i vores seng og vi stadig forsøgte at berolige med andre ting), men jeg måtte flere gange give efter fordi han simpelthen ikke stoppede med at klynke før han fik den. Vi har for et par måneder siden fået tjekket hans øre ved en ørelæge og der var ikke noget. Så det er ikke mit indtryk at han har ondt. Han sover også fint om dagen og spiser generelt ...
... godt også og er glad og frisk.
Han er begyndt i dagpleje og trives rigtig godt der og jeg ved godt det selvfølgelig kan spille ind med den nye hverdag og mange nye indtryk, men det har som sagt stået på lang tid før det, så er ikke sikker på det kun er det, det kan skyldes.
Jeg ville høre dig om du synes at vi måske igen skal prøve med "en kold tyrker" og simpelthen bare nægte ham flasken fra midnat til tidlig morgen og holde fast i det nogle dage, selvom vi så ikke får sovet og han måske er uoplagt til dagplejen, eller om vi skal blive ved at forsøge med nus, kærtegn, sut, sutteklud osv. inden det ender med flasken om natten? Dette har vi dog forsøgt rigtig længe efterhånden og jeg synes bare ikke det har nogen effekt, desværre.
Jeg ved heller ikke om du tror det evt. kan have en effekt at han sover i vores seng (måske fra når han skal have sin sene flaske), hvis nu det handler om tryghed og at vi er tæt på ham? men som sagt så sker det jo også ofte at vi gør det, men han fortsat klynker natten igennem. Det skal siges at det for det meste ikke er gråd, men bare en konstant klynken, som så kan udvikle sig til gråd, hvis vi ikke reagerer på det med det samme.
Jeg starter på arbejde igen på onsdag og er så fortvivlet over at det bare ikke fungerer med den nattesøvn endnu, selvom jeg synes vi har prøvet så meget i så lang tid. Det er bare ikke særlig optimalt med 5-6 opvågninger om natten, så håber der er noget vi selv kan gøre og det ikke bare er en MEGA lang fase uden ende. ;)
Hilsen
En efterhånden fortvivlet mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...