Annonce

Annonce

Brev:

3 år og putning


7. september 2021

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

3 år og putning

Hej Helen

Vi og A er fortsat i en udviklende og udfordrende periode. De meget voldsomme fortvivlelsesanfald er heldigvis blevet markant mindre, men det er fortsat svært for os at vide, hvordan vi bedst styrer igennem dagens sidste timer, hvor A er træt. Sommerferie med ro og masser af tid sammen har været godt for vores familie.

Hverdagen er nu i gang igen, og far har overtaget barslen med G i ca. 3 måneder, mens jeg er startet på job. A har siden hun var ca. 1 år været fars pige, og hun foretrækker langt det meste af tiden far frem for mor. Det har i et godt stykke tid været far der putter A, mens jeg putter G, da hun ammes ved putning.

A har i det meste af vores ferie været nem at putte og er faldet i søvn mellem 18.30 og 19.15 og har sovet lige omkring 12 timer. Hun sover kun meget sjældent lur nu og der begrænser vi det til ca 30 min. Her efter ferien har det dog igen været sværere at putte hende. Far putter hende og når putteritualet med nattøj, tandbørstning og bog er slut, lægger han vasketøj sammen og ordner andre små praktiske opgaver.

A vægrer sig dog mod søvnen, og så snart far rejser sig efter boglæsningen, finder hun på forskellige ting. Hun sover med natble, og selvom hun har tisset lige inden putning ynder hun at tisse en smule i bleen umiddelbart efter, hvorefter hun vil have en ny ble på. Hun kan selv tage bukser og ble af, så det er ikke muligt at undlade at skifte den. Derudover går hun ud af sengen, lægger sig under sengen, beder om vand eller ...


Annonce

... mad, snakker og spørger om mange ting og har generelt modvilje mod at lade søvnen komme, selvom hun er tydeligt træt. Fornyligt har hun ligefrem lavet stort i bleen.

Far er begyndt at sidde på en stol ved siden af hendes seng og lægge vasketøj sammen, da hun ellers ikke bliver i sengen. Tidligere stod han uden for hendes værelse hvor hun nemt kan se ham, men det giver mange overspringshandlinger.

Som regel går far og A op for at putte ved 18.30 tiden. A kan være meget træt og sover enkelte dage allerede 18.05, men det kan også være 19.15 førend hun sover. Det er forståeligt nok hårdt for far altid at være ansvarlig for putningen, men hun accepterer ikke, at det er mig der putter. Mens det var rigtig godt vejr har far og G nogen gange gået en tur eller leget i haven, mens jeg puttede A, men det er efterhånden ikke så oplagt. Hvis putningen trækker ud, er det også en udfordring da G puttes mellem 19.30 og 20.00.

Mit spørgsmål går på, om vi risikerer at lave uforholdsmæssigt meget uro ved at det indimellem er mig, der putter, mens far er nedenunder (indenfor hørevidde) sammen med G. Vores erfaring er nemlig, at der er færre overspringshandlinger, når jeg putter, da mit selskab ikke er i lige så høj kurs. Omvendt kan det også være, at far blot bør holde mere fast i, at han ordner de ting han skal, og at det er sengetid, så hun ikke får held til at trække ham ind til sengen. Vi er i vildrede, for hun har ofte meget svært ved at acceptere den ramme vi sætter for putningen.

Astrid

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce