Brev:
Manglende søvnmønster

Hej Helen.
Jeg har en dejlig glad pige på 10 måneder, som aldrig rigtig har haft et søvnmønster om dagen, der har svinget rigtig meget. Og der har givet mig mange spekulationer idet jeg ikke har kunnet forstå det.
P.t., sover hun fra CA 19.30/20.00-06.15, (hun er også begyndt at kravle frem og tilbage i sengen og smide sig rundt i 30-40 min. og min hånd eller vejrtrækning eller nynnen hjælper ikke - indtil for 2 uger siden, tog det mig max 10 min at putte hende) og her den sidste måned har jeg puttet hende til første lur omkring kl 8.30, og så sover hun alt mellem 30 min. og halvanden time. Hun viser ikke træthedstegn dér, men venter jeg til hun gaber og gnider øjne, sover hun MAX 35 min., og det er afprøvet flere gange.
Til eftermiddag lægges hun omkring kl 13.30-14.00 og sover også der alt mellem 30 min. og halvanden time - det svinger rigtig meget. Men igen - førhen har jeg altid kigget på hende og puttet når hun virkede træt, men som sagt - gør jeg det nu, sover hun meget kort tid. Og desuden ofte brug for en tredje lur omkring kl 17.00 på 25-35 minutter.
Hun får 6 måltider på et døgn, slutter af med en flaske i mine arme i sofaen kl 19 ca. Jeg synes det kan være svært/hårdt at være SÅ meget på, og jeg har også brug for at “trække vejret”.. Den time hun ofte sover på en dag, ja jeg bor selv - og jeg kan ikke bare ...
... skyde tøjvask, rengøring osv til side, så jeg er “på” konstant.
Jeg ved hendes søvnbehov ligger mellem 13-14 timer pr døgn, i gennemsnit. Men min problemstilling er mest det med jeg ikke forstår hun sover længere når hun viser træthedstegn, men at jeg skal “gætte” mig lidt frem og kigge mere på uret end hende.
Det gør det svært for andre at passe/putte hende. Hun starter i dagpleje i næste uge, hvor vi har 3 uger til indkøring. Jeg er bare så udkørt, og falder omkuld inde i sengen 10-15 min efter hun er faldet i søvn. Hendes tremmeseng står op af min seng. Jeg har ikke været klar til at flytte hende på eget værelse og sove, da hun indtil for nyligt “kaldte” et sted mellem 10-20 gange, og så var det alligevel nemmere for mig at lægge en hånd over og give sut eller dyne over eller hvad det måtte være - end at skulle op og ud af sengen så mange gange på en nat.
Det blev et lidt langt brev, beklager - håber det er til at forstå.
Med venlig hilsen
En træt mor.
PS: Synes det har betydning at nævne jeg bruger 20-35 min på at få min datter til at sove om dagen ude i barnevognen også. Hun prøver at sætte sig op måske hver 10.-20. sekund og jeg bliver lidt
.. Jeg synes det er tungt! Måske også fordi jeg jo så lægger hende ned minimum 30 gange - så min ryg kan også mærke det efterhånden.
De bedste hilsner herfra.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"