Annonce

Annonce

Svar: Manglende søvnmønster - fortsættelse


14. september 2021

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev, det er super fint, at du skriver tilbage - og jeg vil naturligvis meget gerne hjælpe dig :)

Jeg tænker, at det måske vil hjælpe, hvis jeg sender dig en dagsplan, som jeg tænker, at den kan se ud - og som jeg også tænker vil kunne fungere i dagplejen. Jo mere ens jeres hverdag kan blive, jo bedre vil det være, og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, som passer ind i den rytme, din datter forventes at skulle følge, når hun nu begynder dagpleje.

Jeg vil anbefale, at du forsøger med 2 lure dagligt, så lillepigen ikke længere tilbydes en lur omkring kl 17, men i stedet måske kan komme tidligere i seng. Det er klart, at når og hvis hun sover en 3. lur på dette tidspunkt, så vil hun ikke være putteklar allerede kl 19-19.30. Derfor skal du naturligvis også indstille dig på, at hun de dage, hvor hun sover 3 lure skal puttes senere - og måske vil det i sig selv være mindre frustrerende for dig, hvis du ikke kæmper med hende i 1.5 time, for det er dømt til at mislykkes, hvis hun simpelthen ikke er klar.

Morgen 6.30-7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), 1/2 hårdkogt æg og lignende, må også meget gerne tilbydes varm mad til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af hvor lang formiddagsluren er. Du skriv at hun ofte sover 13.30-14 og det er også super fint, men måske vil start i dagpleje gøre, at hun bliver træt lidt før.

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Powernapppen springer I over her

Aften 17.30-18: Familiemad, udgangspunktet er den mad, som du selv spiser - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, både større gnavestykker i hånden og også små hapsere, som hun spiser med pincetgreb. Der skal også stadig være ...


Annonce

... moset mad, som hun får på ske eller med gaffel. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage...

Ca. kl. 19: Tilbydes en godnatgrød og vand af kop. Får derefter børstet tænder (hvis hun har fået tænder).

Flaske og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvorvidt din datter er parat til putning, når du forsøger at putte hende, afhænger helt af hendes rytme, dagens aktiviteter, de rutiner osv. I har. Derfor er det godt, hvis du kan forsøge at skabe så ens rytme som muligt - uanset om det er hverdag eller weekend og gøre des samme ting hver gang. Jo mere genkendelighed der er, jo tryggere vil hun være, og jo lettere vil hun også kunne overgive sig til søvnen.

Det er vigtigt at finde det rette puttetidspunkt. Det er ikke nogen god idé at trække tiden unødigt ud, for så risikerer du, at hun bliver overtræt og derfor får sværere ved at sove. Men det er heller ikke nogen god idé at du bruger 1-1.5 time på at putte hende, for hvis hun ikke er træt, så vil det være meget frustrerende for jer begge og det kommer der ikke noget god ud af. Samtidig så vil hun ved denne metode lære at jeres putteritual skal vare så længe, og det er ikke en god erfaring at få med sig.

Jeg håber derfor at min dagsplan kan give lidt ide om, hvordan en dag kan skrues sammen og hvad der måske vil være det rette puttetidspunkt at arbejde ud fra og forsøge at arbejde ind - og at planen også kan passe med dagsplejers rytme.. Og så tænker jeg som sagt, at det måske vil hjælpe dig, hvis lillepigen kan sove 2 gange dagligt i stedet for 3, som ofte er tilfældet nu, fordi det naturligt vil rykke hendes puttetidspunkt om aftenen frem, og du har brug for at hun går tidligere i seng...

Alternativet vil være, at hun får sin 3. lur kl 17, men at du så naturligt ikke putter hende før klokken er 20.30-21, når hun så er parat. Og i stedet kan I så gøre aftenerne til hygge og legetid for jer begge - fremfor at kæmpe med søvnen :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce