Brev:
Frygt hos 4-årig
Hej Helen.
Jeg en datter på 4,5 år, som af natur altid har været meget tilbageholdende og lige har skulle se tingene an, før hun kaster sig ud i dem.
Det tænker jeg er helt fint, for jeg kan også se udviklingen hos hende med alderen.
Hun er nu kommet i en periode, hvor hun nærmest får panikangst lignende anfald. Hun går helt i panik over mange små ting - det kan være en lyd i fjernsynet, en automat der bipper, et rum med dæmpet belysning osv. Jeg tænker, at det til en vis grad er normalt for alderen, men hun reagerer meget kraftigt. Skriger, græder og ser meget panisk ud i øjnene. Det skal lige tilføjes, at hende og hendes far for nogle måneder siden sad fast inde i en vaskehal, som gik i gang. Det skabte selvfølgelig vild panik hos hende og jeg synes, at hendes “panik” er kommet særligt efter det.
Hun er god verbalt og siger også “kan det her blive til en vaskehal?” og skal altid lige forsikres om, at døren ikke låser, hvis vi er nogle steder.
Hun går i panik, når vi skal igennem en svingdør i Brugsen, når vi skal på restaurant og musikken er lidt høj eller der hænger noget i loftet - tænk hvis der skete noget, når musikken slukker eller tingene i loftet falder ned (hendes egne ord).
Jeg mangler vejledning til, hvordan jeg skal håndtere det.
Når det sker, så prøver jeg at italesætte ...
... hendes følelser ved at sige “jeg kan godt se du er bange” eller “det er okay at blive nervøs”. Jeg forsikrer hende om, at jeg er der med hende og hjælper hende.
Hun vil altid gerne væk fra situationen, men jeg har indtil nu ikke givet efter - det ved jeg ikke, om jeg skal? Hun er jo trods alt ikke så gammel.
Jeg har holdt hende i situationen, hjulpet hende og nogle gange har det taget lang lang tid, men ofte er vi kommet igennem det. Bagefter har jeg rost og belønnet hende. Nogle gange lykkes det til en vis grad. Vi var til MGP show, hvor vi endte med at stå i forhallen, fordi der indenfor var mørkt og musikken var høj.
På en restaurant (som hun kender) måtte vi sidde udenfor og til “skolefoto” i børnehaven tog det 2 timer, før hun gik med ind og fik taget det ene billede, som vi fik aftalt udenfor.
Jeg har også prøvet den strenge metode og bare sige “det skal vi”, men den synes jeg slet ikke hjælper.
Både hendes far og jeg er vildt frustrerede. Vi er ikke sammen, men oplever det begge.
Jeg synes, det er synd og hårdt for hende, så jeg ved ikke hvor eftergivende man skal være. Jeg vil jo heller ikke give for meget efter, hvis det ender med at fastholde hende i tanken om at noget er farligt, men jeg vil heller ikke “tvinge” hende til noget, som er så tydeligt ubehageligt for hende.
Hilsen Jeanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.