Svar: Tvillinger - putning/opvågning - del 2
Kære N & E´s forældre
Det er rigtig fint, at I skriver tilbage :)
Jeg ved ikke, hvordan jeres aftenrutiner er, men hvis pigerne f.eks. får et bad om aftenen, og dette afsluttes med godnatgrød eller lignende, så kan det være en god idé at I f.eks. skiftes til at give dem dette. Det er en måde at komme på banen på. Simpelthen fordi det ofte kan være lettere at få lov at putte, hvis man også er den der har badet, givet godnatgrød, børstet tænder...
Det kan derfor godt være, at I lige nu er nødt til at holde fast i, at mor putter N og far putter E, men I kan måske godt afløse hinanden i forhold til alt det, som leder op til putning. Så selvom mor putter N, så er det far, som gør hende klar til putning, og imens tager mor sig så af E. På den måde bliver det naturligt, at I begge kan hjælpe begge piger, det bliver naturligt, at I begge siger godnat, og på sigt vil det også blive naturligt, at I så faktisk skiftes til at putte dem...
Med hensyn til bevægelse, så skrev I blandt andet: "Vores anden datter E er lidt mere udfordrende, som kræver, at man går rundt med hende, meget gerne i ringslynge, eller sidder og hopper med hende, hvad hun kun vil have mig til, eller endnu bedre, så fungere slyngevugge for det meste, udover hvis hun er blevet for sur og vågen. Men de er så store, så vi vil ikke have de sover i slyngevuggen, så vi bruger den som et par ekstra arme, så den vugger hende i søvn, fortæller vi hende at nu kommer hun op og over i egen seng, hvad har fungeret før hen når hun har haft dumme nætter".
Det er naturligt rigtig svært for E at komme fra vugning, hoppen, gang og den nærhed, der også er med jer, og over i en stillestående seng. Og derfor skal I vælge det, som I umiddelbart fornemmer vil give hende den bedste ro, og som vil gøre, at hendes putning ikke trækker ud i timer eller at hendes vågenperiode om natten ikke bliver for lange og for grådfyldte. ...
... Umiddelbart lyder det som om, at slyngevuggen faktisk fungerer, så måske er løsningen at lade hende sove i den lidt længere - hun lyder ikke til at være helt enig i, at hun er for stor til dette ;)
Når det så er sagt, så er det vigtigt at minimere behovet for bevægelse. Det betyder, at hun så vidt muligt ikke skal vugges med vuggemotor, og at I - hvis I går rundt med hende eller hopper med hende på en pilatesbold eller lignende - forsøger at holde pause i dette.
Behovet for bevægelse trappes ud ved at holde hende stille, når hun er stille. Hvis hun klynker eller smågræder, så vugger I hende lidt, men lige så snart hun er stille, så holdes hun stille. Det er kun, hvis og når hun giver lyd fra sig, at I bevæger hende lidt, men ellers holdes hun stille. På den måde lærer hun, at hun faktisk godt kan ligge og kikke uden at skulle være i bevægelse og derfra kan hun så lære, at hun faktisk slet ikke behøver være i bevægelse fordi det faktisk er trygt og dejligt bare at ligge og kikke:)
Derfor kan det godt være, at slyngevuggen uden motor vil være en idé, fordi den naturligt kun bevæger sig lidt, hvis hun bevæger sig eller græder. Eller - hvis I vælger at gå med hende i armene, så går lidt rundt, men så sætter jer ned, så snart hun er stille, så hun på den måde lærer, at hun godt bare kan være i jeres arme, I behøver ikke gå rundt med hende - og derfra så kan komme til, at det faktisk kan være okay blot at ligge tæt sammen med jer i sengen og få nærhed, tæt kontakt osv. men igen uden at I behøver rejse jer og gå rundt. Så I kommer væk fra det hun har lært, nemlig at skulle være i bevægelse hele tiden og når dertil, hvor hun kan "finde roen og falde i søvn ved, at I ligger sammen med hende og bare nusser, synger, holder i hånd mm," som I jo beskriver, at I rigtig gerne vil og også forsøger :)
Jeg håber, at I kan bruge denne uddybning videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

