Brev:
Søvnrutiner efter sygdomsforløb
Kære Helen
Mange, mange tak for dit seneste svar. Det gav et meget fint perspektiv og gav mig lidt ro ift. ikke at kæmpe alt for meget med at skære amningen midt nat fra lige nu. Det var nogle rigtige gode tanker og input, og jeg gik straks igang med at inkorporere dine forslag i vores rytme. Det gik rigtig fint et par dage og det gav noget mere ro at give ham brystet midt nat, så han blev ammet ca. 22.30, 1.30 og 4.30-5. Nu er det hele dog vendt helt på hovedet igen pga. et sygdomsforløb, og jeg har endnu engang meget brug for dine input.
Både storebror og lillebror løb ind i en omgang hånd-mund-fod syge, og hvor det ikke var den store udfordring med den store, har det virkelig slået os lidt “tilbage til start” med den lille. Her er de udfordringer, vi er stødt på.
Sygdomsforløbet udspillede sig på den måde, at lillebror først fik høj feber, udslæt og dårlig mave. Vi kunne nogenlunde fastholde rytmen, men han var langt mere interesseret i brystet end i mad (naturligt nok), og det lod vi ham selvfølgelig få. Amningerne om natten gik sådan set fint, vi holdt det til de sædvanlige, men han havde naturligt nok en milliard opvågninger, hvor vi havde ham oppe og trøste, give Panodil osv.
Efter de første par dage, fik han så også blærer i munden, som gjorde, at han ikke længere kunne sutte på brystet. Det var 4 ekstremt hårde dage og nætter, hvor jeg pumpede ud og han fik mælken af kop, da han heller ikke kunne sutte på sutteflaske. Heldigvis er han enormt god til at drikke af kop og fik således rigeligt med væske. Sutten blev naturligt også fuldkommen afvist.
Gråden om natten blev helt ekstrem. Han græd flere timer inden sengetid, fordi han ikke kunne finde ro uden sin sædvanlige aftenputning, alternativt sut, så to aftener endte vi faktisk med at måtte køre en lille tur i bil, så han kunne give slip (der havde han været vågen i seks timer!!). Ellers har vi gjort alt for at undgå dumme vaner, men der er så alligevel kommet et par til ovenpå det forløb, og det er dem, jeg nu vil bede dig hjælpe med.
1) Han græder hjerteskærende, når han bliver lagt i sin seng/barnevognen. Både dag og nat. I barnevognen skynder jeg mig at tage skærmen ned og lade ham kigge ud og begynder at trille og så stopper han typisk, og falder ret ...
... hurtigt i søvn. Om aftenen er det meget sværere, der er ligesom intet der hjælper, andet end at blive taget op igen og igen, blive trøstet og sunget for, og så på et eller andet tidspunkt (efter en times tid) giver han slip.
2) Vi er tilbage til, at han kan blive ammet, og nu er det så som om, at han ovenpå sygdomsforløbet søger det endnu mere. Han kan slet ikke finde ro på andre måder. Han vil helst ligge der non-stop og nærmest falde i søvn der. De sidste par dage er det kun lykkedes at få ham lagt efter at give ham brystet igen og igen og forsøge at lægge ham over i egen seng. 5-6 gange går han helt agurk og skriger og skriger indtil han bliver lagt til igen, og til sidst lykkes det så. Det er jo virkelig et sidespor, vi er kommet ud på, efter det endelig var lykkedes at undgå brystet som søvnassociation, men han skriger og skriger og vækker den store igen og igen, og intet andet hjælper. Vi vil så gerne i første omgang have ham tilbage til at blive tryg og falde tryg og roligt i søvn i sin egen seng, for lige nu virker det som om, han forbinder sengen/søvn med noget meget frygteligt.
Det fortsætter selvfølgelig om natten, og fx i nat lå han nærmest bare hos mig hele natten, for vi kan snart ikke holde til mere.. Jeg forsøger at amme kortvarigt og lægge ham tilbage, men han slipper helt uden. Nu er det som om, at mit bryst bliver brugt til sut. Et par gange kan jeg høre, at han reelt spiser, men de fleste gange, er det vist bare trygheden/stutteriet, han kræver.
3) Jeg tænkte egentlig, at det her ville blive den oplagte mulighed for at skære lidt ned på amninger og sutteforbrug, men det er da absolut ikke sket. Hvad tænker du med sutten? For jeg tænkte egentlig, at den bare skulle ud, når nu han ikke længere gider den og faktisk er blevet ked af at få den. Men jeg føler samtidig, at den kunne aflaste lidt. Den giver ham lidt ro, og han slipper den typisk af sig selv igen efter kort tid uden problemer. Hvad tænker du om det? Skal vi arbejde på at få den tilbage igen for at give ham den tryghed den tidligere har gjort, da han jo stadig er lille? Eller skal vi gribe chancen og kæmpe videre?
På forhånd tusind tak Helen, sikke vi kæmper for tiden. Det betyder virkelig meget at have muligheden for at skrive til dig.
De bedste hilsner
S
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.