Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til søvnrutine


6. oktober 2021

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - og hendes to rytmer :)

Det er som udgangspunkt en rigtig god idé, hvis I kan forsøge at skabe en dagsrytme, som ligner den rytme, hun forventes at skulle følge i vuggestuen. Det vil passe rigtig godt at arbejde på dette nu, når hun skal starte i vuggestue 1. november.

Det vil sige, at det vil være rigtig godt, at I taler med vuggestuen om, hvornår de plejer at lege, være aktive, spiser mad, sover osv. og så forsøger at skabe en rytme, der ligner dette derhjemme.

Jeres udfordring er, at jeres datter starter dagen meget forskelligt. Der er naturligt stor forskel på, hvorvidt hun står op kl 04 eller kl 07, og det er rigtig godt, at hun har en evne til at regulere sin søvn, så de dage hvor hun står meget tidligt op, sover hun naturligt ekstra dagssøvn. Lurene om dagen kan netop reparere på den manglende nattesøvn, så det er super godt. Men, det fungerer naturligt ikke særligt godt for vuggestuestarten og jeres nye hverdag, hvis hun vågner så tidligt.

Det er stå op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen, og jeg vil anbefale jer, at I forsøger at arbejde på en rytme, hvor I starter dagen til den tid, som vil passe med at I skal tilbage på arbejde, og hun skal i vuggestue. Hvis planen er at I f.eks. skal op senest kl 6.30 for at nå det hele, så betyder det, at hun skal vækkes kl 06.30 og ikke længere sove til kl 07. Det betyder også, at hun skal hjælpes til at sove lidt længere om morgenen, de dage hvor hun vågner meget tidligt...

Og i første omgang skal I ikke afkorte hendes dagssøvn, men forsøge at afkorte hendes vågenperiode om morgenen. Det vil sige, at i stedet for at hun er vågen fra kl 4 eller 05 og halvanden time frem, så vil det være rigtig godt, hvis I kan putte hende før. I fortæller, at hun tydeligt er træt og ofte ikke kan holde mere end 1.5 time, og I skal netop tænke modsat nu - altså ikke forsøge at ...


Annonce

... holde hende vågen så længe som muligt, men i stedet putte hende så tidligt I kan. Så i stedet for, at hun er vågen i 1.5 time, så er hun måske kun vågen i en time, så i 45 minutter, så i en halv time og på den måde nå frem til, at det gradvist bliver en opvågning og ikke en vågenperiode, hun har om morgenen. Og så skal hun stadig op ca 6.30, hvis det er det stå op tidspunkt, som passer ind i jeres hverdag. Det vil sige, at hun f.eks. er vågen fra kl 04-05, sover til 06.30 og vækkes, så dagen starter til samme tid hver dag - uanset hvilken vågenperiode hun har haft om natten.

Og samtidig så skal dagsrytmen så holdes, så hun stadig puttes til formiddagslur, middagslur osv. som hun plejer (+/- ½ times tid), og det samme med hendes måltider - jo mere ens rytmen på den måde er, jo mere vil hendes indre ur indstille sig på dette og jo mere parat vil hun være til vuggestuens rytme. Og jo mere vil hendes søvn om natten sandsynligvis også indstille sig, så rytmen bliver mere og mere ens :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover så skal I naturligvis være forberedte på, at når hun starter i vuggestue, så kan hun reagere på to måder - nogle børn reagerer med at have svært ved at sove. De nye oplevelser og stimuli gør det sværere at overgive sig til søvnen og kan også gøre, at de sover mere uroligt og kortere end de plejer. Andre børn reagerer med nærmest at gå omkuld af træthed, fordi der netop sker så meget nyt, og så sover de også nogle gange længere tid, end de ville gøre derhjemme. Derfor er det vigtigt at være fleksible omkring søvnbehovet i indkøringsperioden.

Jeg tænker derfor, at tiden også arbejder lidt for jer, og at I må se, hvad hverdagen i vuggestuen bringer med sig af ændringer. Men, det vil som sagt være en god idé at I nu arbejder på at skabe en rytme, der ligner den kommende hverdag så meget som muligt.

Rigtig meget held og lykke med det projekt :) Og rigtig meget held og lykke med indkøring i vuggestue, når I kommer dertil.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce