Brev:

Genert 4-årig pige :-)

---

Hej Helen,

Jeg har brug for at få lidt gode råd eller vejledning til at håndtere min datters generthed, som jeg synes hæmmer hende lidt i dagligdagen.

Hun er næsten lige blevet 4 år, og hun er glad pige som trives, men jeg synes hun skiller sig lidt ud i forhold til de andre børn i børnehaven (jeg ved godt, man ikke skal sammenligne børn, men det er lidt svært nogle gange, synes jeg).

Hun er en pige der elsker glimmer, neglelak, "sminke" osv, en rigtig pynte pige :) Hun elsker at tegne og er vildt dygtig til det! Samtidig er hun en vildbasse - hun er frygtløs, og der er ikke meget hun ikke tør. Men det er altså kun iblandt familien hun er sådan :)

Hende og jeg har et meget tæt mor-datter-forhold. Nogen mener at hun er FOR knyttet til mig - Kan man blive det?
Hun sover sammen med mig, og har gjort det siden hun blev født. Hun vil ikke sove alene (og det gør mig nu heller ikke noget).
Hendes far og jeg er ikke sammen, men hun ser ham ofte flere gange om ugen, hvor han kommer forbi. Men hun gider ham faktisk ikke rigtig. Hun gider ham kun når de skal lave noget sjovt. Ellers er det kun mig der dur.

Hun er en stille pige når hun er ude blandt andre mennesker, det har hun også altid været! Det samme siger de hun er i børnehaven. De siger også, at hun er en "pleaser", altså hun bekymrer sig meget om de andre børn, vil gerne hjælpe de vokse, og trøster/krammer hvis der er et barn der græder. Hun er meget vellidt blandt børnene og de vil gerne lege med hende. Men som børnehaven siger: "hun søger ikke kammeraterne, men legen". Hun vil heller ikke sige hej til børnene om morgenen ...

---

---

... eller hvis vi fx møder dem ude i byen. Er dette normalt for en 4-årig?

Hendes generthed er nok genetisk. Jeg var selv meget genert som barn, men er vokset fra det med årene. Jeg husker at det var en hæmsko for mig i barndommen, og jeg ønsker ikke det samme for min datter. Hvordan støtter jeg hende bedst muligt i at udfolde sig selv, så hun ikke bliver begrænset i sit liv?

Hvis vi går på gaden, og en fremmed stopper op, og spørger os noget. Så er hun meget uforstående overfor hvorfor jeg dog snakker med ham/hende.
Sidder vi i bussen, og en person kigger på hende og smiler, så gemmer hun sig med hænderne for øjnene. Hun bliver tydeligt utryg.

Jeg kan fornemme, at hun gerne VIL lege med andre børn, men hun vil have mig med. Det kan være på legepladsen, eller fx i sommers hvor vi var på ferie. Der var en pige som rigtig gerne ville lege med hende. Men min datter turde ikke snakke med hende. Hun sagde til mig i flere dage, at hun gerne ville lege med hende. Men det blev ikke til noget, fordi hun ikke havde mod til det. På den måde, synes jeg hendes generthed begrænser hende i at skabe sociale relationer.

Jeg elsker (selvfølgelig), at bruge tid sammen med min datter, være kreative, tage ud i naturen og opleve en masse, og vi hygger os altid sammen. Hun bliver faktisk aldrig passet, men jeg er tvivl, om jeg skal prøve at få hende til at løsrive sig lidt fra mig? Få hende passet mere?

Hun er i øvrigt også altid ked af at blive afleveret i børnehave, hun vil bare gerne være sammen med mig, siger hun. Det er lidt hårdt.

Jeg glæder mig til at høre dine tanker...

Kærlig hilsen
mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---