Brev:

Søvnproblemer - 13 måneder

---

Kære Helen.

Min hustru og jeg er forældre til Anna, som er en glad og bestemt, fremmelig lille pige på 13 måneder. 
Hun har desværre lige siden hun blev født været dårlig til at sove. Både om dagen og især om natten. Indtil hun var ca. 7 mdr. gammel sov hun i en side by side seng ved siden af vores seng, og efter det kom hun ind på sit eget værelse og sove. 

Siden hun kom ind på sit eget værelse og sove, har hun altid sovet dårligt, forstået på den måde, at hun vågner rigtig ofte op. Vi har altid haft let nok ved at putte hende, men typisk sover hun ikke mere en 45 min af gangen, så vågner hun op og græder, og vi skal derind igen, trøste hende, og så falder hun til ro igen og sådan fortsætter vi indtil vi går i seng kl. 2300. Efter det tager en af os hende med ind i vores seng,  og den anden sover i en andet værelse. Når hun er sammen med en af os, sover hun som ofte fint nok med få opvågninger i løbet af natten. Det er underordnet om det er min hustru eller jeg som gør det. 

Anna har altid været hurtig med sin udvikling. Hun var meget hurtig til at lære at sætte sig op, og hun var hurtig til at kunne bevæge sig frem på maven. Hurtig til at kravle og hurtig til at gå. Hun gik selv uden støtte da hun var 10 mdr. Vi har fået at vide, at når babyer udvikler sig så hurtigt fysisk, så kan de have svært ved at rumme det i deres hoved når de skal sove og finde roen. 

I starten da hun sov på sit eget værelse, satte hun sig fx altid op i sengen nærmest i søvne, men hun kunne ikke finde ud af selv at lægge sig ned igen og sove videre, og derfor har vi egentlig hele tiden tænkt at det nok skulle blive bedre når hun blev ældre. 

Det er det så bare ikke blevet - langt fra. 

Vi har siden hun blev født ikke haft en eneste aften min hustru og jeg kunne nyde sammen fordi Anna altid vågner op. Vi har læst en del bøger om babyer og søvn, og vi er også med på tigerspring, som i perioder kan forværre søvnen. Ligesom vi er med på, at netop denne alder kan være ekstra svær grundet separationsangsten.

Det eneste "fejl" jeg kan komme på vi måske har begået er, at vi altid har været hos Anna når hun falder i søvn, og hun har således ikke lært at falde i søvn selv. Og derfor ved vi også godt, at hun kan blive bange og ked af det, når hun vågner op, og vi så er listet ud af værelset. 

I vuggestuen har de let nok ved at putte Anna, og hun sover et sted mellem 1-3 timer og måske i gennemsnit to timer til middag. Det varierer en del, synes jeg. Men altid ...

---

---

... kun en lur.
Når hun kommer hjem fra vuggestuen er hun ofte meget træt, men hun sover ikke, og så putter vi hende omkring kl 1900. nogle gange før.  På det tidspunkt er hun typisk så træt at hun nærmest sidder op og sover. Om morgenen vågner hun altid mellem 6 og 7.  

For en uge siden købte vi en sovecoach, som skulle hjælpe os med at få Anna til at sove. Hun sagde hvad vi egentlig havde forventet, nemlig at Anna skulle lære at falde i søvn selv, og derfor fik vi en plan for det. 

Planen var, at vi skulle udføre putteritualet, og når vi så havde sagt godnat, så skulle vi gå ud af værelset. Døren skulle stå åben, så Anna kunne høre og næsten se os fra sin seng. Så ville Anna begynde at græde, og vi skulle så tælle til 30 for så at gå derind igen, lægge hende ned, og gå ud igen. osv. osv. 30-10 metoden kaldte hun den. 
Om natten efter Anna var faldet i søvn skulle intervallet så hedde 2min. Søvncoachen oplyste, at anna ville falde i søvn selv inden for 40 min. og i værste fald efter 1.5 time. 

Det forsøgte vi så. Vi fulgte planen, og den første aften gav vi op efter ca. 4 timer. Anna NÆGTER at ligge sig ned. Hun rejser sig op omgående, når hun fornemmer vi vil gå fra hende, og hun reagerer meget kraftigt på det. Hun var således badet i sved og skreg som vi ikke har hørt hende skrige før... 

Dagen efter prøvde vi igen med endnu værre resultat. 

Efter de 2 dage stoppede vi med at prøve, idet vi er i tvivl om hvorvidt Anna kan tage skade af det, når hun reagerer SÅ voldsomt. 

Nu har vi så forsøgt at gå tilbage til at putte hende mens vi er på værelset, men nu er det som om at Anna ikke tør falde til ro. Det virker som om hun holder sig vågen, idet hun godt ved vi kan finde på at gå.
Hun kan således holde sig vågen helt indtil vi beslutter os for at tage hende med ind i vores seng. Så ligger hun bare stille men med åbne øjne så hun er sikker på vi ikke smutter. Det er som om hun kan gøre det så lang tid det overhovedet skal være. 

Vi skal have en samtale mere med søvncoachen, men jeg tænkte jeg også lige ville spørge dig først. 

Vil du anbefale at prøve igen med den metode?  eller har du kendskab til en anden metode? eller måske en anden søvncoach, som er dygtig, som vi måske kunne få gavn af. 

Vi vil så gerne bryde dette mønster. Vi vil så gerne at Anna kunne sove selv. Om ikke andet så bare indtil vi går i seng,  men vi vil selvfølgelig ikke gøre noget, som ikke er godt for Anna. 

Jeg håber du kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---