Brev:
Vuggestue - 12 mdr.

Kære Helen.
Min datter startede i vuggestue, da hun var 10,5 mdr, og har nu været der i 2 mdr, men har været meget væk pga sygdom (forkølelse osv), måske ca halvdelen af tiden.
Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt vuggestuen er rigtig, eller om jeg skal lede efter noget andet. Jeg havde forventet, at vuggestuen ville være et hyggeligt sted, hvor hun godt kunne lide at være, og hvor hun havde en form for dagligdag. Men det er blevet sådan, at jeg virkelig forsøger at finde alle muligheder for at passe hende hjemme eller få bedsteforældrene til at passe mest muligt, så hun får færrest dage i vuggestuen.
Personalet virker travle, og ringer tit og spørger om vi kan hente en ...
... halv time før, fordi hun virker træt, selvom hun aldrig har været der længere end 7 timer. Hun virker glad nok for personalet.
Efter hun er startet, har hun haft problemer med dagssøvnen, og sover nu kun middagslur på 1,5 time, hvor hun før sov både formiddags- og eftermiddagslur i alt 3 timer. Hun sover godt om natten, 11 timer.
Måske var mine forventninger til vuggestue urealistiske, og det er fint at se det som en form for nødpasning, og så virkelig arbejde for at hun er der mindst muligt? Måske bliver det bedre, når hun bliver ældre? Det er meget svært at vurdere, om vuggestuen fungerer, eller om jeg skal lede efter et andet sted, evt dagplejer.
Med venlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.