Brev:

Vil næsten aldrig spise aftensmad

---

Hej Helen.

Nu skriver jeg til dig, da jeg efter en meget lang periode er blevet desperat!

Vores datter på nu 2 år, som stortrives, nægter at sidde med ved bordet og spise aftensmad.

Hun har altid været meget glad for mad, og har spist alt! Vi har altid kunne sidde meget længe bed bordet og har hygget os meget! Så begyndte hun at blive meget selektiv med hvad hun proppede i munden, hvilket jeg jo har kunne læse er helt normalt, så det har vi bare ladet hende. Mange aftenmåltider bestod derved kun af ris eller pasta, men hun spiste, og dagen efter kunne hun nemt spise meget kød eller grønt, så i det store billede var det varieret nok. :)

Nede i vuggestuen spiser hun meget og meget varieret, hvilket vi også altid har trøstet os lidt med, når vi ikke synes at hun spiste helt godt nok hjemme. (F.eks kun ris)

Nå men pludselig for 3-4 måneder siden begyndte hun at nægte at sidde på sin stol, og vi har forsøgt alt og det bliver bare værre og værre synes jeg.

Vi har prøvet at ignorere hende når hun står ved siden af os og skriger, vi har sat os ned på gulvet og krammet hende til ro, også uden virkning. Vi har prøvet at lokke med noget vi ved hun elsker “hvis du sætter dig op på stolen får du en fignestang”, vi har ladet hende sidde i stuen og lade hende komme selv, vi har haft legetøj med ved bordet, vi har prøvet at tvinge hende, vi har prøvet at spise tidligere og senere, serveret noget trygt - F.eks en ...

---

---

... leverpostejmad, vi har ladet hende spise i stuen (dette virker men er bestemt ikke holdbart, da vi ikke vil have at hun spiser i stuen, det er et desperat forsøg på bare at få mad i hende) vi har givet hende et let måltid kl. 16-16.30, sprunget over snacks og lette måltider.. ja og sikkert meget meget mere. INTET virker! Hun brænder fuldstændig sammen. Det eneste vi kan gøre som virker er, at lade hende spise i stuen eller sidde hos en af os. Jeg er meget modstander af begge ting. Jeg vil rigtig gerne have, at hun sidder på en stol og spiser aftensmad ved bordet.

Jeg får mere og mere svært ved at rumme hende, når hun begynder at græde, og kan nu også mærke på mig selv, at måltiderne ikke længere er ret hyggelige for nogle af os.
Vi forsøger alligevel at bevare hyggen og lader som om at alt er helt ok, og prøver ikke at fokusere på det, og taler ikke om det foran hende osv.

Jeg ved ikke hvad vi skal stille op. Det virker som en umulig kamp vi taber gang på gang. Vi vil heller ikke lade hende komme sulten i seng, så hun får altid tilbudt en klapsammen med leverpostej eller en banan inden vi børster tænder. Det her får hun altid i sofaen mens vi putter lidt. Det er en del af vores sove ritual. Kan det være det som gør, at hun ikke vil spise mad ved bordet? Og i så fald, hvordan kommer vi så væk fra det? Hun vil stadig ikke sidde på stolen…

Jeg håber at jeg har fået tilstrækkeligt med i beskrivelsen.

Venlig hilsen
N

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---