Svar: Ang graviditetsuger
Kære gravide
Tak for dit spørgsmål - det er en rigtig godt spørgsmål du stiller, for jeg kan godt forstå, hvis du bliver forvirret. Jeg synes faktisk også, det nogle gange kan være lidt svært at vide, hvad der egentlig menes.
Når din læge eller sundhedsstyrelsen siger, at du f.eks. skal starte med jerntilskud fra uge 10, så betyder det 10+0 - altså når du er 10 uger henne.
Når du skal til 12-ugers scanning, så kan denne dog godt ligge lidt forskelligt, fordi tidspunktet også afhænger af, hvornår du kan komme til. Altså hvornår der er en ledig tid på det sygehus eller den klinik, som skal skanne dig. Og en 12-ugersscanning kan så vidt jeg ved godt ligge mellem uge 11+0 og 13+6 og en 20-ugers scanning kan ligge mellem uge 18-21... Derfor er det måske også mere præcist at kalde 12 ugersscanningen for nakkefoldsscanning eller 1. trimesterscanning. Og 20-ugersscanning for misdannelsesscanning eller 2. trimesterscanning...
Når du skal fortælle familie og venner, at du er gravid, og hvor langt du er henne, så kan du sige dette på mange forskellige måder:
"jeg er i uge ...
... 8+6"
"jeg er i 9. graviditetsuge"
"jeg er fulde 8 uger henne"
"jeg er fulde 9 uger i morgen"
"Jeg går ind i uge 10 i morgen"
"jeg er knap 2 måneder henne"
Noget af det vil naturligt være mere præcist end andet - det mest præcise vil være "8+6" og det er derfor også dette din læge og andre fagpersoner spørger til.
Jeg tænker, at du overfor familie og venner skal give det svar, som du tænker passer bedst til dem. Hvis du taler med en anden mor, som ved hvad du taler om, så kan du sagtens sige det præcist, hvis du taler med nogen, som ikke behøver vide det præcist, så kan du bare sige f.eks. "jeg er knap 2 måneder henne".
Og så skal du også være opmærksom på, at din terminsberegning og dermed dine uger godt kan ændre sig hen af vejen. Når du bliver scannet vil man lave en ny beregning, så det kan faktisk gode rykke sig lidt både frem og tilbage, alt efter hvad scanninger viser.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke med graviditeten fortsat! Det lyder som om, at du og det spirende liv i din mave stortrives, det er så dejligt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

