Annonce

Annonce

Svar: Skubber febrilsk sutten ud og vil have den igen


5. november 2021

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng :)

Det lyder som om, at han er en rigtig fin dreng, der spiser godt - i hvert fald har han taget rigtig fint på, og det er super dejligt!

Det lyder dog også som om, at det faktisk er spisningen, som I skal kikke lidt på - for du fortæller, at som det er lige nu, så får han mad, når han vågner, derefter så pusler og leger I 1-1.5 times tid, og så putter I ham med sutten. Du fortæller også, at I bruger ofte en time på at få ham til at falde i søvn, og når han endelig sover, så sover han så 2-3 timer og så skriver du, at han ofte falder i søvn lige inde han skal spise igen, men nu er I begyndt at se bort fra det, for ellers får han ikke sovet...

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan give ham en flaske at falde i søvn på. Det vil være rigtig godt, hvis han i stedet for at få flasken, når han vågner, kan hjælpes ind i en rytme, hvor han får sin flaske, før han skal puttes. Flasken vil hjælpe ham til ro, hjælpe ham med at koble fra og falde i søvn - og det vil både være med til at afkorte hans putning, så den ikke længere varer en time. Det vil også gøre, at hans suttebehov ikke skal stilles med sutten, og at hans febrilitet omkring sutten forsvinder, fordi han netop får mælk i stedet:)

Han skal have flaske ca hver 3-4 time - og det vil naturligt være sådan, at hvis han har sovet 3 timer, så vil han være sulten, når han vågner - og så skal flasken naturligvis gives der. MEN, er han vågen i 1.5 time derefter og bruger I en time på at få ham til at sove, så vil han naturligt have brug for mælk igen, fordi der så er gået ca. 2.5 time - og jeg vil derfor anbefale jer, at I giver ham en flaske her. Han må selv regulere, hvor meget han vil spise, men det vil være en god måde at få vendt ...


Annonce

... rytmen lidt, så flasken indgår som en del af hans putteritual.

Har han spist en flaske, før ham puttes, så vil han - naturligt afhængigt af, hvor lang en lur han derefter tager - ikke altid være så sulten, når han vågner og vil derfor godt kunne vente måske en times tid, før han igen tilbydes flaske. Det vil så gøre, at han ikke behøver flaske igen, før han skal sove, og her vil han sandsynligvis trives fint med sutten, men vil så netop også kunne være mere roligt omkring sutten og netop affinde sig med den.

Der skal naturligt være plads til fleksiblitet omkring flaskegivning, men prøv om I kan tænke modsat end I gør lige nu og medtænke flasken, som en del af putteritualet fremfor en del af det at vågne op. Så han stille og roligt hjælpes ind i en rytme, hvor han får en flaske, puttes til lur, sover godt og vågner op, bliver puslet, leget lidt med, aktiveret osv. Atter får en flaske og puttes så til næste lur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover så kan det være en rigtig god idé at koble en klud til hans sut. Kluden kan støtte sutten ved munden, så han lettere holder den i munden og ikke så let får den skubbet ud. Derudover så vil hans alder naturligt arbejde lidt for jer, for det er kun naturligt, at han stadig så lille vil have tendens til at tabe sutten eller får den skubbet ud. Han kan endnu ikke styre sine bevægelser og det kan stadig være svært for ham helt at holde vakuum, når han sutter på sutten. Hos jer lyder det dog som om, at det nogle gange faktisk er et reelt behov for at få mælk, som gør at han er så suttelysten, som han er, og at han bliver så irriteret og sutter så febrilsk på sutten, for der kommer jo ingen mælk ud...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie og den bette fyr videre ;)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce