Annonce

Annonce

Brev:

Udfasning af aften-/natflasker samt spg. om mad


13. november 2021

Alder:
11 mdr.

Udfasning af aften-/natflasker samt spg. om mad

Hej Helen

Så er vores søn ved at være et år gammel, og jeg kan i din bog læse, at det er ved at være tid til at udfase natflasken (han får den omkring midnat, når han selv melder sig) og også godnat-flasken ved putning.

P skal starte i vuggestue kort efter, han fylder 1, og mit spørgsmål er derfor, om vi skal udfase natflasken op til vuggestuestart - eller om det er at skyde sig selv i foden? Det måske dumt at fjerne et af de virkemidler, der kan give ro på relativt hurtigt, hvis han er en af dem, hvis søvn påvirkes af de nye indtryk? Vil det i stedet være smart at have natflasken på ‘fuld styrke’ den første uges tid og derefter nedsætte mængden af MME gradvist (evt. give det i en mere og mere fortyndet form?) henover et par uger?

Og hvordan med godnatflaske - skal den væk samtidig med natflasken, eller er det fint at vente til der er styr på natten? P nægter at drikke ...


Annonce

... MME af kop, så det er ikke en mulighed at skifte fra flaske til kop for på den måde at ændre putteritualet, før der er noget andet end MME i koppen 😅 Og skal denne flaske udfases eller er det bedre at stoppe fra den ene dag til den anden?

Endelig har jeg et spørgsmål ift. mad, nu P snart er 1. Ud over rå gulerødder og hele nødder, er der så andre ting, man skal passe på med? Jeg hører meget gerne om andre ting, men helt konkret er jeg i tvivl om f.eks.:
- Vindruer skal vel stadig halveres - skal skrællen også stadig af?
- Skal skrællen af alting, hvor man normalt spiser den? Hvis nej, er der så enkelte ting, hvor det vil være bedst at fjerne den?
- Må han få rå æble i stykker?
- Hvordan med peberfrugt? Det er jo ligeså hårdt som æble (og med skræl) - hvis ikke hårdere - og P er virkelig god til at bide (hårdt) i ting, så der brækker stykker af.

Venlig hilsen
P’s mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce