Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til færre natflasker


17. november 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Når 1 årige børn vågner om natten, så skal man altid overveje lidt forskellige ting:

- Får han tilstrækkeligt med og væske hele dagen igennem, eller skal I være lidt ekstra obs på hans indtag, så I sikrer jer, at han ikke vågner fordi han reelt er sulten eller måske snarer tørstig. Du fortæller jo, at han spiser godt og at han også tilbydes en godnatgrød, så han lyder ikke til at mangle noget på madsiden, men måske skal hans væskeindtag øges lidt.

- Er han blevet uhensigtsmæssigt afhængig af flaske for at kunne sove og vågner han, fordi han har lært, at han har brug for en flaske - både for at kunne falde i søvn og også for at kunne holde sig sovende hele dagen igennem. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis han falder i søvn med sin flaske i munden og hvis det sker, så vil det være rigtig godt, at I arbejder på at putte ham før han sover helt og uden flasken. Så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove, puttes med f.eks. en sut, puttebamse eller lignende - og altså ikke falder i søvn i din favn eller med flaske i munden.

- Måske har han fået en dårlig vane med at vågne op og drikke mælk om natten og skal nu lærer, at han ikke behøver mælk eller væske i maven for at kunne sove. Her kan det være en god idé at trappe ud i mængden af mælk, så han får mindre og mindre og gradvist vænnes til at sove videre uden. Og netop trappe ud og ikke erstatte mælk med vand, for det er ikke meningen, at han skal lære at drikke vand om natten. Det er meningen, at han skal lære at sove helt uden noget.

- Hvordan er hans rytme dagen igennem. Sover han på tidspunkter, som kan ødelægge nattesøvnen eller sover han så meget om dagen, at natten naturligt kun kan have en begrænset længde - det er vigtigt, at der er balance mellem søvn om dagen og søvnen om natten. Du ...


Annonce

... nævner dog ,at han sover 2-3 timer om dagen og altid kommer op senest kl 16, så det lyder super godt!

- Kan han have problemer med ørene, måske er der tænder på vej og andre ting, som kan forklare, hvorfor han vågner. Hvis han har ondt, så vil det naturligt vække ham, og det vil også forklare, hvorfor han kan sove meget uroligt og måske småklynker om natten. Hvis I mistænker, at han kan have ondt, så skal han naturligvis tjekkes igennem af lægen og evt. behandles...

- Måske har han drømmeaktivitet, som I ikke nødvendigvis skal reagere på. Det er helt naturligt, at han kan ligge og sige en masse lyde, klynke, grine, småpludre osv. og det foregår ofte i søvne. Derfor skal I nogle gange blot trække tiden og se om han ikke af sig selv finder videre i søvnen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

- Motorisk uro fordi han nu bruge sig selv rigtig meget, rejser sig op, begynder at gå mere omkring og lignende. Det gør alt sammen, at han om natten får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestre at komme væk fra, og derfor kan vågne op, være frustreret og have brug for jeres hjælp til at blive lagt ned, finde roen og atter komme videre i søvnen. Det er dog ikke altid fordi han har brug for noget i munden, nogle gange er en beroligende hånd nok... Og måske skal han have en juniordyne, som svøber sig bedre om ham og giver bedre ro nu...

- ... og sikkert flere ting, men det var lige lidt overvejelser, som I kunne gøre jer og som jeg håber, hjælper lidt videre på vej :)

Med hensyn til "færre natflasker" så tænker jeg, at I allerede er godt på vej. Det er som sagt vigtigt, at han får mindre og mindre mælk, så han trappes ud, ligesom det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske. Og så skal I naturligvis fylde ham rigtig godt op hele dagen igennem og bibeholde godnatgrøden osv. som I har gang i.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce