Brev:
Søvnglad baby vågner hver morgen kl. 4.45

Kære Helen,
Jeg skriver fordi vi er i en hård periode hvor vi begge er på vej tilbage på arbejde. Lillebror på 9 måneder elsker at sove. Han har altid været god til at falde i søvn, helst alene, og sover gerne i flere timer i træk. Problemet er bare, at han vågner meget tidligt. Nu hvor vi begge forældre snart skal tilbage på arbejde, er det hårdt for os at ikke få en ordentlig nats søvn.
Hans rutine har i et par måneder været:
Kl. 6 Vågne
Kl. 7 Morgenmad
Kl. 9 Flaske 180 ml MME hvorefter han falder i søvn
Kl. 9-11 Lur
Kl. 11.30 Frokost (mos og rigtig mad i bider)
Kl. 13 Flaske 180 ml MME hvorefter han falder i søvn
Kl. 13-15 (15.30) Lur
Kl. 17.30 Aftensmad
Kl. 19.30 Flaske 180 ml MME hvorefter han falder i søvn
Mellem kl. 00 og 3 Flaske når han vågner
Lillebror er nu startet med at vågne kl. 4.45 hver morgen. Udover ...
... det skal vi ind og give hans sut 4-6 gange i løbet af natten. Når han skal have sutten er han helt træt, så han falder i søvn med det samme. Vi er begyndt at træne ham i at tage sutten selv ved at putte den i hans hånd i stedet for i munden. Når han vågner kl. 4.45 er han klar til dagen, og det er vi ikke..! Storesøster på 4, som sover i samme værelse, sover kl. 20-6.30 uden at vågne.
Vi tænker umiddelbart, at han sover for meget om dagen, men han sover så tungt, at vi lader ham nu sove max. 2 timer ad gangen.
Er det en god idé at vække ham? Når vi putter ham både om dagen og om aften er han helt træt og graver sit hovede ind i vores skød, så vi føler ikke, at vi kan trække vågetiden længere. Vi har også overvejet om vi skulle få ham til at sove tre lure i stedet for to om dagen.
Kære Helen, hvad tænker du?
Med venlig hilsen
Nora
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.