Annonce

Annonce

Brev:

Amning hver 2 time - 3 måneder


29. november 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Amning hver 2 time - 3 måneder

Kære Helen.

Først tak for en god brevkasse som jeg har brugt flittigt.

Mit spørgsmål vedrører min søn på 11 uger og amning. Først lidt om os. Han blev født til tiden efter en hurtig og god fødsel med en fin gennemsnitlig vægt 3470. Den første måned var uden udfordringer i det store hele men så begyndte det at drille. Vi kom i massivt søvnunderskud efter en måned da han hurtig fik meget lyd på sin vejtrækning, hvilket holdt os vågne det meste af natten. Han fik herefter konstateret en formodning om let blødt strubehoved. (Det er han stort set vokset fra nu). Dernæst tabte han sig en kurve, hvilket satte yderligere stress i vores system. Han ligger nu stabilt på kurven efter 5 opfølgende vejninger og er i god trivsel i følge både egen sp og børnelæge, og er en glad lille dreng. Begge har sagt vi ikke skal være bekymret for vægt.

Her kommer mit spørgsmål. Jeg ammer ham næsten på klokkeslæt hver anden time med undtagelse af formiddag, hvor han som up. godt kan sove 2.5 3 timer i sin barnevogn udenfor med få opvågninger samt de sene aften timer hvor han også godt kan sove 3 ish timer.

Men opvågning og amning hver anden time trækker virkelig tænder ud på mig, da det ofte tager mindst 30 min hver gang inkl. forsøg på bøvs. Egen sp siger vi kan springe dette over, men så ligger han og få mælk op i munden (der er også mistanke om silent refleks) og kan slet ikke sove. Han bøvser kun om dagen og gylper aldrig. Jeg læser mig til at han “burde” spise nærmere hver 3. 4 time nu og mindre om natten. Hos os er der omvendt og han spiser mere om natten.

Jeg giver ham mad, når han “kalder”- hermed mener jeg at han smasker, ligger uroligt, basker med hænder, og af og til spiser sine hænder. Men misforstår ...


Annonce

... jeg ham? Nogen mener at han blot spiser sine hænder fordi han har opdaget dem og smasken kan være fordi han er træt. Hvis jeg ikke tager ham op, tiltager dette blot. Han spiser grådigt efter han har ligget i sin barnevogn og de fleste gange om natten i gennemsnit 15 min. Nogle gange om natten spise han blot 5 min og falder i søvn (Måske søger han her blot tryghed). Efter hver natamning sover han godt om trygt - maks to timer. Om dagen (når han ikke kommer fra barnevogn) spise han ukoncentreret og synes andre ting er mere spændende.

Hans teknik skulle være god (tabby 8), han spiser ved begge bryster, jeg har fokus på at han får den tykke mælk og han tilbydes som regel to gange. Det er dog svært altid at nå, da han kun er vågen ca. 1.5 mellem dagens to første lure, da vi jo også skal skifte, hygge og tumle.

Jeg har mistanke om at jeg ind i mellem mangler (lidt) mælk, hvilket jeg tilskriver manglende søvn og deraf følgende stress. Det kan aldrig lykkes mig at lægge mig om dagen og hvis det gør er jeg ofte så overtræt at jeg ikke kan sove. Vi har prøvet at supplere med flaske både før og efter han har spist ved bryst, men det er han ikke interesseret i. Om natten mangler jeg aldrig mælk hvilket sikkert skyldes at jeg får sovet. Samlet set bliver det sjældent til mere end 5 6 timer på hele døgnet.

Grundet hans tabte kurve er jeg selvfølgelig ivrig efter han får nok at spise og hvis amning hver 2. Time er normalt så accepterer jeg dette, men jeg er virkelig slidt nu og trænger til søvn. Hvad kan vi gøre? Sutten som vi bruger begrænset kan kun udskyde 10 15 min.

Hvis vi skal leve med dette en tid endnu, er mit spørgsmål, hvornår jeg kan forvente det bliver mere sjældent.

Bedste hilsner
Christina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce