Annonce

Annonce

Svar: Blive eller forlade rummet, del 2


6. december 2021

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nora & Ellas forældre

Tak for jeres brev, jeg vil naturligvis gerne forsøge at uddybe mit tidligere svar:)

Idéen med godnathistorie fungerer naturligt bedst, hvis pigerne forstår den lille kommando "læg dig ned, skat" og dermed begynder at lægge sig eller bare sætte sig, for at I netop så læser videre. Det kan også være en god idé at indføre en bamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som de kan ligge med, nulre og pille i - og så de netop har noget at bruge deres hænder og fingre til, så lysten til at pille i bogen, som I læser op af bliver mindre. Og så kan det også være en idé nogle gange at lade dem ligge med en anden bog... på den måde kan de også føle, at de er medinddraget i læsningen og i det der foregår - samtidig med at de lærer at ligge ned imens.

Der er også den mulighed, at I lader pigerne starte på skødet, så de sidder hos jer hver især, får masser af nærhed og tæt kontakt, imens I så læser lidt fra bogen højt - og derefter så flytter dem over i sengen, hvor de så skal lære at ligge ned, putte sig osv. imens I så læser færdig, synger en godnatsang eller lignende.

Og så ja - nogle gange kan I naturligt godt være nødt til at lade dem hoppe lidt rundt og også stå op, før de forstår, at meningen er, at de skal ligge ned, når I læser højt. Det forstår de naturligt ikke fra en ene aften til den anden, men på sigt vil det være rigtig godt, hvis de får denne erfaring med sig og netop stadig kan synes, at det er super sygeligt at komme i seng, og at I sidder der og læser, taler lidt om dagen osv. før de skal sove.

Hvis det er overskudsenergi, de skal have mad, så vil de ofte ikke blive kede af det, når I går, men vil i stedet synes, at det er dejligt at få lov til at tumle rundt og have lidt tid til og mulighed for det. Hvis de med det samme I går begynder at græde, så har de brug for, at I er der, og så skal I ikke gå fra dem. Her kan man bruge det, som jeg kalder for "se-til-metoden".

Se-til-metoden er er god at bruge til børn, der gerne vil lege, og som søger underholdning, når de skal sove. Den bruges til at vise barnet, at det ikke er legetid men sovetid. Den bruges ikke til børn, der klynger sig til de voksne, og som står med armene løftet over hovedet og grædende signalerer "tag mig op". Børn der har brug for deres forældre for at kunne finde ro og falde trygt i søvn skal naturligt have deres forældre.

Se til metoden er ikke en "kontrolleret gråd metode", hvor man lader barnet græde og forlænger tiden, hvor man går frem og tilbage. Det handler ikke om, at barnet skal græde, men om at vise barnet, at man er der, og at barnet trygt kan lægge sig til at sove, at det er sovetid og ikke legetid. Så når man går, ...


Annonce

... så går man kortvarigt, og man vender altid tilbage, også selvom barnet ikke græder. Man går tilbage, hjælper barnet med at blive lagt ned, putter hende igen, taler beroligende osv. - og så går I kun ud igen, hvis hun atter viser tegn til at ville lege og ikke sove. Hvis hun viser tegn på, at I skal blive der, så skal I blive der. Og så kan I netop sætte jer, læse bog, synge en sang osv.

Og ofte er det kun nødvendigt at gå et par gange, så vil jeres døtre sandsynligvis godt forstå, at det ikke er legetid, og at det er meningen, at de nu skal putte sig i sengen. I putter dem hver især, kærtegner, beroliger, måske skal der holdes lidt i hånden.. og så overgiver de sig til søvnen.

Så hopper de rundt, leger osv. og ved I, at puttetidspunktet er rigtigt, og de er putteklar, så kan I godt gå kortvarigt væk og så komme tilbage (evt. efter et par minutter alt efter hvordan de reagerer). Når I kommer tilbage, så overvej, hvordan de reagerer, og hvad der er behov for - skal I gå igen eller blive siddende... Og at de "brokker sig" er ikke det samme, som at de bliver kede af det og ulykkelige :)

Med hensyn til bad, så behøver de ikke få bad dagligt, hvis I oplever, at dette ikke gør nogen forskel hos jer. Badet bør ligge godt en time før putning, og afsluttes med massage osv. hvis det skal have god effekt på søvnen - går der kortere tid, så vil det ofte virke opkvikkende - og måske er det netop dette, som sker hos jer... Forlaget om badet er både for at hjælpe dem til mere ro i kroppen, men også for at være sikker på, at I måske har det rette puttetidspunkt, så de er trætte nok og parate til at sove, når I putter - men heller ikke overtrætte.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis pigerne har rigtig meget energi om aftenen, så kan det faktisk også nogle gange være en løsning at give dem flyverdragt på og gå udenfor med dem, når I har spist til aften - istedet for et bad. I kan gøre dem klar med nattøj osv. og så gå en lille aftentur, hvor de selv går omkring med jer i hånden, kikker på lysene i mørket... og efter en lille aftentur, så vil de måske være mere parate til så at få et godnatmåltid, få børstet tænder og så blive puttet... Det kan også være et forsøg værd.

Og måske vil de netop kunne spise en banan og drikke en kop mælk, når I så kommer hjem efter en aftentur, så de på den måde får lidt ekstra i maven, før de skal sove. Men igen - hvis det ikke interesserer dem, og I ikke oplever dem sultne, så er det helt okay, så må godnatmåltidet naturligt springes over :)

Håber at I kan bruge min uddybning og mine forslag lidt videre, og så skal I naturligt gøre det, som I fornemmer vil fungere bedst for jeres piger og jeres lille familie :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce