Brev:
Forsinket udvikling? - 17 mdr.

Kære Helen
Først og fremmest tak for en brugbar brevkasse – jeg er sikker på mange forældre har stor glæde af den. Det er først nu, at jeg er blevet medlem, men har siden jeg blev mor nydt godt af de mange svar, man kan finde på din hjemmeside. Tak.
Jeg skriver til dig, da min mand og jeg ikke ved, hvad vi skal tænke om vores søns udvikling. Jeg er bekymret og i sådan en grad, at det påvirker mig til daglig. Valdemar bliver 17 måneder næste uge og er en glad og tillidsfuld lille dreng, som man ikke kan andet end elske. Han har haft mere modstand end de fleste. Ud over at blive født semi-akut, da jeg udviklede svangerskabsforgiftning, startede han efter 14 dage med at kaste op. Første gang blev jeg så forskrækket, at jeg græd, fordi det var så voldsomt og eksplosivt. I starten var det ikke så tit, men det tog mere og mere til, indtil det til sidst var efter hvert måltid.
Min egen SP mente, jeg nok var lidt sårbar ovenpå et hårdt fødselsforløb og vores læge tænkte, at det nok bare var gylp. Valdemar tabte sig meget og jeg ammede 14 gange i døgnet for at følge med. Som du sikkert har gættet, havde han pylorusstenose og da vi endelig blev taget alvorlig af lægevagten blev vi hasteindlagt og indstillet til operation, da han var meget medtaget. Siden da, har den stakkels dreng ikke fået fred og han er blevet undersøgt for alt fra hjertefejl til hydrocefalus, da hans opkastninger fortsatte og han fik blod i afføringen (de fandt i stedet slem allergi for komælksprotein). Efter ...
... vuggestuestart har han igen været meget syg. Senest var vi indlagt 1,5 uge med blodige opkastninger og høj feber.
Nu står vi så der, at Valdemar har svært ved at ramme sine udviklingsmilepæle. Grovmotorisk kravlede han som 12 måneder gammel og han går i dag langs møblerne både ligeud og til siden. Han er dog ikke klar til at slippe og har endnu ikke taget sit første skridt. Han vil ikke ”holdes i hånden” eller gå med gåvogn.
Sprogligt er han ikke alderssvarende. Hans pludren har aldrig udviklet sig til at indebære konsonanter udover ”H”, ”M” og ”V”. Det er mere som om han ”synger”, når han kommunikerer med os. Han gør heller ikke anledning til at pege, selvom han godt kan dele opmærksomheden omkring noget, som jeg præsenterer ham for. Han viser mig ikke noget selv eller rækker legetøj til mig på opfordring. Det skal dog siges, at han er meget opsøgende på kontakt og vi både synger, læser bøger og siger rim/ramser dagligt. Vi taler meget med ham og går ture, hvor vi taler om de ting, vi ser, men det er som om intet hænger fast.
Jeg er selv fagprofessionel, men det er mere en forbandelse end en velsignelse, da jeg ikke kan se vores situation udefra. Hvordan ser du på mine beskrivelser ud fra din erfaring? Er sådan en forsinkelse forventelig set ud fra hans historik eller er der grundlag for vores bekymring?
Igen tak for en brugbar brevkasse. Håber du kan hjælpe os med vores næste skridt – hvad enten det er, at slå koldt vand i blodet eller gøre noget anderledes.
Venlig hilsen
Valdemars mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!