Annonce

Annonce

Svar: Forsinket udvikling? - 17 mdr.


10. december 2021

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Valdemars mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres forløb og alle dine tanker :) Og hold da op for en start, I har haft! Det lyder virkelig hårdt for jeres lille familie!

Der er ingen tvivl om, at Valdemar har brugt rigtig mange kræfter på at komme sig - og sandsynligvis stadig gør det. Han har tabt sig rigtig meget, fået konstateret og er blevet opereret for pylorusstenose, han er blevet undersøgt igen og igen - og har fået konstateret allergi overfor komælksprotein - og du fortæller, at han efter start i vuggestue igen blev meget syg og havde høj feber og blodige opkastninger.

Alt dette tænker jeg naturligt gør, at andre ting må træde i baggrunden - så grovmotorisk og sprogligt går det ikke så stærkt. Og det tænker jeg er helt okay, han er nødt til at få den tid, som han har behov for:)

Grovmotorisk sker der dog fremgang. Han kravlede, da han var 12 måneder gammel, og han når nu langs møblerne. Han har endnu ikke balancen til at kunne slippe og måske heller ikke helt modet.. Og du kan naturligvis godt overveje, om du måske skulle få en fysioterapeut til at tjekke ham igennem. Måske har han hypermobile led, måske har han behov for sansemotorisk stimulering, måske kan du lave nogle forskellige øvelser med ham, som kan styrke hans balance og bevægelse - og lyst til og mod til at prøve mere og mere selv..

Sprogligt - her skal du holde fast i, at han faktisk gerne vil kommunikere. Han søger gerne din kontakt, og han nyder, når I synger og læser bøger. Det er super godt, og du skal endelig blive ved med alt det, du allerede gør!

Når det så er sagt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om han har fået sine ører undersøgt? Hvis han har problemer med ørerne, så kan det både påvirke hans balance og også hans sprog, så der kunne faktisk godt være en sammenhæng med begge dele her. Og jeg synes det vil være helt relevant, at du får en øre-næse-hals-læge til at kikke på ham. Du kan bestille tid til ØNH-læge uden henvisning, så I kan komme direkte til. Det vil umiddelbart være jeres næste skridt - at få tjekket ørerne. Og derfra så få ham set igennem af en fysioterapeut, med speciale i børn, evt. en ergoterapeut med speciale i sansemotorik. så I kan få nogle øvelser, som I selv kan lave derhjemme for at støtte ham bedst muligt videre ...


Annonce

... frem.

Du spørger, om hans forsinkelse er forventelig med den historie, som han har med sig - og ja, det tænker jeg, at det godt kan være. Men det er jo rigtig svært at vide, for det er jo sådan, at hvis det på et tidspunkt viser sig, at andre ting spiller ind, så vil du (og andre) når man ser tilbage på hans historie, også kunne få understøttet dette ved at sige "han var også lang tid om at lære at gå", eller "det tog også længere tid for ham at udvikle sit sprog" eller lignende - men at man fremadrettet i en given situation vil kunne se tilbage, betyder ikke, at der faktisk behøver være noget galt - andet end at han har brug for mere tid...:)

Det er naturligt vigtigt, at du oplever en udvikling. Det kan godt være, at han tager det i sit eget tempo og har brug for mere tid, men du skal helst kunne fornemme, at der sker en udvikling hele tiden, så han gradvist bliver bedre. Både motorisk og sprogligt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis man mistænker hørenedsættelse, så vil han skulle vurderes på en audiologisk klinik. Der er i kommunens PPR afdeling (pædagogisk-psykologisk-rådgivning) også logopæder (talepædaoger) der kan vurdere hans tale og evt. sprogforstyrrelse. Og du kan godt prøve at ringe til PPR og høre, hvordan du skal forholde dig. Jeg kunne forestille mig, at de ikke vil se Valdemar, før han er mindst 2-2.5 år gammel - men der sker ikke noget ved, at du ringer og spørger. Og de vil forøvrigt højst sandsyligt også anbefale, at han ses af en ØNH-læge som det første :)

Så umiddelbart er mit råd, at han skal ses af en ØNH-læge, og derudover vil jeg anbefale jer, at I kontakter en børnefys- og/eller ergoterapeut med speciale i sanseintegration og børn, så I får en vurdering af jeres drengs motoriske udvikling, muskeltonus, hypermobilitet mm - og herunder også vurdering af hans sanseintegration. Og at I får nogle redskaber til at hjælpe ham videre, så I også hjemme netop ved præcist, hvordan I skal støtte ham både motorisk. Og er du usikker på den sproglige udvikling, hvad du mere kan gøre, og hvad du skal være opmærksom på, og reagere på, hvornår og hvordan - så tal med logopæden i kommunen omkring det. Der sker ikke noget ved at ringe og spørge :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce