Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - lære at sove selv


19. december 2021

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Søvn - lære at sove selv

Kære Helen

Nu skriver jeg igen vedrørende søvnen.

Vi har nu fået klippet vores piges tungebånd i sidste uge, og jeg mærker allerede, at nætterne er blevet bedre, og hun virker mindre påvirket af sin refluks. Nu vågner hun “kun” én gang i timen, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er uhensigtsmæssige søvnassociationer.

Jeg er bare utroligt meget i tvivl om, hvordan jeg skal lære hende at falde i søvn selv. Det ender oftest med at hun falder i søvn ved brystet, men hvor jeg lige lirker det ud, inden hun falder helt i søvn, eller at jeg går rundt med hende. Jeg har siden hun var tre måneder altid forsøgt at lirke brystet ud lige inden, hun faldt i søvn, men hver gang bliver hun dybt ulykkelig med det samme, hvorefter jeg giver brystet og dette kan jeg så gøre 20 gange for til sidst at lade hende falde i søvn på mig, med brystet i munden eller gående rundt med hende. Det samme gælder, hvis jeg går rundt med hende, så stikker hun i et hyl, i det sekund hun landet på madrassen, ellers så rejser hun sig op og bliver pludseligt helt frisk og synes sengen er det fedeste.

Jeg ved virkeligt ikke, hvad der er bedst at gøre for at vænne hende til at sove selv. Jeg overvejer lidt at prøve at flytte hende på eget værelse og lade hende tumle rundt i sengen, til hun dejser om. Jeg har forsøgt noget lignende og hun kan være vågen en time til, og pludseligt virke helt frisk, ind til jeg til sidst vælge at putte hende ved bryst eller i favn. Problemet er, at hun derefter vågner hvert 45. Minut hele natten og enten skal ammes eller vugges. Jeg har ...


Annonce

... været træt af at skulle så meget ud af sengen, så jeg har perioden op til klippet bare ladet hende amme, hvilket resultere i, at hun til morgenmad, formiddag og frokost spiser mindre rigtigt mad, og det var jo ikke helt hensigten. Jeg vil have hende vænnet af med de mange amninger om natten.

Jeg følger din plan for dagen, og jeg ved, at hun nu burde kunne klare sig med to amninger. Jeg havde foretrukket, hvis de lå aften og eftermiddag, men tænker, at det nok er mere realistisk med aften og så enten sen aften eller midt nat. Hun er dog ret brystsøgende i løbet af dagen, men accepterer det oftest ved at blive tilbudt lidt ekstra vand.

Hvordan får jeg helt konkret lært hende at sove uden mig? Er det sværest at vænne hende af med brystet eller med favnen eller er det det samme ? Hun tager IKKE sut, men hun tager gerne flasken. Vi har prøvet at far putter, hvilket oftest gør hende dybt ulykkelig, men virker bedre, når det lykkes, hvis han giver en flaske og hun falder i søvn på ham. Skal far tage helt over med putningen, og i så fald hvordan skal han gøre det ?

Har du mulighed for at lave en trin for trin plan, hvordan vi skal vænne hende til at falde i søvn selv ?

(Jeg har barsel længe endnu, så hvad det angår, haster det ikke at vænne hende af med amningen. )

Hun sover ret godt om dagen i barnevognen. Hun sover 2 lure af i alt ca. 4 timer. Oftest 2,5 time og 1,5 time. Jeg vækker hende altid, når hun har sovet ca. 2-2,5 time for at det ikke skal ødelægge nattesøvnen.

Hun er knapt 9 måneder korrigeret.

Med venlig hilsen
En mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce