Svar: 1,5 år sove i egen seng
Kære håbefulde forældre
Tak for jeres brev og også en rigtig god jul til jer :)
Jeg kan godt forstå, at I har et ønske om at lære jeres dreng at sove i egen seng, og det er rigtig dejligt, at I føler, at I har både tid og overskud til at lære ham dette nu og er bevidste om, at det ikke er en ændring, som bare lige sker fra den ene aften til den anden.
Jeg er helt enig med jer i, at der absolut ingen grund er til at putte jeres dreng i seng og lade ham græde, som I har fået foreslået. Hvorfor I alverden skulle I dog gøre det, og hvorfor skulle det hjælpe?!. Det er rigtig vigtigt, at jeres dreng er tryg ved at sove, og at det at komme i seng forbindes med noget dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, som han kan se frem til, og hvis I begynder at presse ham til at sove i sengen og lader ham græde sig ulykkeligt i søvn, så vil han naturligt forbinde sin seng og det at sove med noget som ikke er trygt og godt - og det vil ikke give grobund for gode søvnvaner fremover, tværtimod.
Jeres dreng har et søvnassociationsproblem, hvilket betyder, at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af et bestemt ritual for at kunne sove.
Der er gode søvnassociationer, som for en dreng på 1.5 år kan være f.eks.:
Bamse, putteklud, godnathistorie, godnatsang, snak om dagen, putning i egen seng...
Der er mindre gode søvnassociationer, som for en dreng på 1.5 år kan være f.eks.:
Bryst, flaske, blive vugget i søvn, være i favn og ikke kunne sove uden favn...
Søvnassociationer er gode, når de lærer barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med stedet, hvor man skal sove. Søvnassociationer er mindre gode, når de gør barnet afhængig af den voksne. Det vil sige, når jeres dreng har brug for at I f.eks. triller ham i barnevognen eller vugger ham i armene - både for at han kan falde i søvn og også for, at han kan sove sammenhængende, når han endelig sover.
Jeres dreng har lært at sove med bevægelse. Han trilles i barnevogne om dagen, men det fungerer.. og han vugges i søvn i jeres favn om aftenen. Han er om aftenen både afhængig af bevægelse og af jeres favn for at kunne sove - selvom I har forsøgt med hjul under tremmesengen, så er det ikke tilstrækkeligt, han skal være i jeres ...
... arme, og først når han sover helt, så flytter I ham til egen seng.
Ofte er man nødt til at tage tingene lidt i etaper - og det er derfor, at I ikke kan skabe ændringer fra den ene aften til den anden. Og jeg vil foreslå jer følgende etaper:
1) indføre puttebamse, putteklud, godnathistorie, godnatsang... som på sigt kan erstatte jer, fungere som substitut for jer og netop hjælpe ham til ro, imens han ligger i egen seng
2) bibeholde jeres favn så han stadig får jeres nærhed og tryghed...
3) men stoppe med bevægelse. Så han ikke længere behøver at blive vugget for at falde i søvn.
Det er en forudsætning for at han kan lære at sove i egen seng, at han ikke længere behøver blive vugget, trillet, hoppe med - da sengen er stillestående. Og først, når han kan dette, så øver I at flytte ham fra jeres favn og over i egen seng.
Jeg vil anbefale jer, at I sætter jer i en stol på hans værelse, og sidder med ham i favnen ved siden af hans seng. I skal ikke længere gå rundt med ham, hoppe med ham på en pilatesbold eller lignende, men sidde stille med ham i favnen. På den måde får han stadig maser af nærhed, og det er stadig trygt for ham.
Imens han sidder i jeres favn, så putter han med en bamse, en putteklud eller lignende, ligesom I også meget gerne må begynde at læse en historie eller synge en godnatsang.
Tanken er at det ritual, I indfører nu, skal kunne fungere, når han også ligger i sin seng. Så I skal stille og roligt flytte ham fra jeres favn over i egen seng, men stadig være der, læse bog, synge godnatsang. Det kan f.eks. godt være sådan, at I lige nu gør det hele i jeres favn, men gradvist øver I, at han får læst historie i jeres favn, flyttes over til egen seng, og der får han så sunget godnatsang. Han har stadig sin bamse, sin putteklud osv. hos sig, når I flytter ham fra jer. Og stille og roligt øver I så at han får læst historie, flyttes over i egen seng, hvor I læser lidt videre, synger godnatsang. Og derfra er næste skridt så at læse hele historien, imens han ligger i sin seng - og hele tiden er I der med bamse, putteklud osv. Så ritualet er det samme, den eneste ændring er, at han gradvist lærer at sove i egen seng - på en tryg og god måde :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire