Brev:
Dreng på 17 mdr står tidligt op

Kære Helen.
Jeg har tidligere været meget glad for dine input til mine 2 små drenge. Vi har altid haft store søvnproblemer med begge drenge. Den store begyndte at sove igennem som 2 årlig, og er nu snart 3 1/2.
Jeg skriver nu fordi den lille på 17 mdr vågner ved 04-tiden hver morgen +/- 30 min. Så mange dage står vi op kl 03.30 og det er luksus hvis kl bliver 04.30.
Den store sover stadig 2 timers lur og går dermed senere i seng om aftenen, så nogle dage har vi børn fra 03.30 om morgenen til 21.30, vi har 2 jobs og intet far/mor tid. Det er simpelthen for hårdt og slider på vores overskud og forhold. Og vi trænger desperat til noget mere søvn.
Med den lille på 17 mdr. har vi haft op til 20 opvågninger med ham om natten som nu er reduceret til 0-2 stk🙏 Og han falder i søvn i egen seng om aftenen. Han sover ca 12 timer i døgnet. Fra 20-04 om natten. Vi strækker morgenmaden til ca kl 06 (så det ikke er pga sult han vågner). Hvilket jeg egentlig synes er lidt synd for han er HELT vildt sulten der. Han kan klare ca 4 vågne timer, hvilket betyder at hans første lur ligger ved 8-tiden og hvis vi ikke vækker ham, sover han mindst 2 timer der. Så når vi afleverer ham i vuggestue er han helt flad og de putter ham kl 08, så han går glip af alle formiddagsaktiviteterne.
Han sover 2. lur fra ca. 14-15.30 (hvis han ikke vækkes). Og så puttes han ml 19-20. Alle hans vågne timer er han aktiv og spiser godt og har et mægtigt humør. Der er ingen tvivl om at denne dagsrytme passer ham rigtig godt, men vi kan ikke holde til det meget længere. Han har tydeligt stadig brug for 2. lure, men det er også klart når han står så tidligt op. Jeg er med på at han sover for meget om dagen, nogle dage bliver det til 4 timer i alt.
Vi har efter aftale med vuggestuen forsøgt at de skal vække ham efter 1 time om formiddagen, det prøvede de 1 uge hvor hans vågne timer derefter var meget pylrede og han virkede så ...
... træt at de puttede ham igen efter ca 2 timer, og så skulle de vække ham igen efter ca 1 1/2 time (for at han sammenlagt ikke sov mere end 2 1/2 time i dagtimerne) og der virkede han igen ikke udsovet. Kl var på det tidspukt ca 13 når de vækkede ham fra 2. lur, og så er der virkelig lang tid til aften og vi måtte så putte ham ved 17-18 tiden, og så vågnede han igen tidligt. Jeg ved godt det ikke er løst på 1 uge, men jeg har brug for råd til hvordan vi griber det an.
Drømme scenariet er jo at få rykket ham frem til at sove ved 11-12 tiden og så bare 1 lang lur, men der virker langt derhen.
Vi har forsøgt her den første del af juleferie at rykke hans morgenlur kl 08 med 15 min hver dag. Og det lykkedes de første 4 dage indtil han blev puttet kl 9🙏 Men så vågnede han en morgen 03.15 og var umulig at få til at sove videre, så er han så træt kl 7 at vi blev nødt til at putte ham der og nu er vi ligesom tilbage ved start igen her midt i ferien. Nu er han lige puttet kl 08 igen som ‘vi plejer’.
Når han vågner tidligt hver morgen rejser han sig op i tremmesengen og græder. Jeg har prøvet at ligge ham ned igen, men han bliver meget ulykkelig. Så han plejer at komme over i vores seng og kan her sove lidt videre.
Vi skal jo have vendt de mange timer om dagen til om natten, hvis han bare kunne sove til kl 06 ville det være en kæmpe lettelse og passe bedre ind i vores daglige rytme.
Undskyld det lange brev, jeg er bare lidt træt og forvirret over hvordan vi skal gribe det an. Jeg synes det er så synd at vække ham og gøre hans ellers vågne timer hårde, men det må vel være sådan en periode?
Kan du hjælpe os på vej Helen?
Måltider ligger ca sådan:
06 morgenmad
7.45 ‘formiddagssnack’ inden lur
11 frokost
13 ‘middagsnack’ inden lur når han er herhjemme
16 eftermiddagsbolle
17.30-18 aftensmad
19 1/2 godnat banan + mælk
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Mira❤️
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S