Annonce

Annonce

Svar: 17 mdr står tidligt op - part II


29. december 2021

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mira

Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)

Du skrev i dit tidligere brev, at jeres dreng ofte vågner omkring kl 04, nogle gange 03.30, og at I ofte putter ham til første lur omkring kl 08 - og at I en periode har forsøgt at strække tiden til 09. Mit forslag er, at I gradvist forsøger at afkorte hans vågenperiode om morgenen. Og hvor hurtigt I kan gå frem må vurderes fra dag til dag.

Det betyder, at I stedet for at putte ham kl 09, så puttes han f.eks. 8.30, så kl 08, så 7.30, 7.00, 6.30 osv. I skal altså lige nu stå op med ham, når I fornemmer, at han er vågen og frisk til at starte dagen og være aktive, som I plejer, men I skal putte ham tidligere og tidligere og gradvist vænne ham til at sove det før.

Lige nu vil det naturligt betyde, at hans dagssøvn kan ændre sig, for hvis han plejer at sove sin første lur f.eks. mellem 8.30-10, så vil han måske nu have behov for at denne lur rykkes enten frem eller tilbage, alt efter hvilken tid det lykkes jer at få ham til at sove på. Det vil også være sådan, at det er begrænset, hvor længe han bør sove, når I rykker puttetidspunktet frem, det er vigtigt, at han ikke begynder at starte dagen alt for sent. Så hvis han f.eks. vågner kl 04 og det lykkes jer at putte ham igen 06.30, så vil det være rigtig fint, at I starter dagen senest 7.30. Det betyder, at jeg vil anbefale jer, at I vækker ham her (også selvom han så kun har sovet en time), så den dagsrytme, som I gerne vil hjælpe ham til at få stadig holdes, og så han får en rytme, der passer ind i den rytme, som vuggestuen forventer.

Det betyder naturligt også, at hans middagslur vil ...


Annonce

... kunne ligge det senere og i forhold til hans lure om dagen, vil det være rigtig godt, hvis I holder fast i, at han ikke sover mere end godt 3 timer - f.eks. 1 time om formiddagen og 2 timers middagslur eller 2 x 1.5 time, som I fornemmer passer bedst og som han vil trives bedst med. Dagslurene giver ham også noget vigtigt og godt. Sammenlagt har han nok brug for godt ca. 13 timers søvn i døgnet, og det vil være rigtig fint fordelt, hvis han sover f.eks. 10 timer om natten fra kl 20 til 06 og så sover godt 3 timer om dagen.

Det betyder igen også, at han naturligt vil sove mindre lige nu, fordi han jo stadig vil have en vågenperiode om natten (tidlig morgen) som lige nu vil gå fra nattesøvnen, men for at hjælpe ham ind i en rytme, hvor søvnen ligger godt placeret over døgnets 24 timer, så synes jeg godt man kan forsvare at holde fast i at han vækkes af sine dagslure, så han samlet sover ca 3 timer der. Det er jo om natten, at hans skal sove sit længste stræk og det er ikke dagsssøvnen der skal forlænges. Samtidig må vi have en formodning om, at I takt med at det forhåbentlig lykkes at forlænge hans nattesøvn, og han samtidig bliver ældre, så vil dagssøvnen naturligt afkortes og måske vil han af sig selv begynde at vise behov for en lidt længere lur midt på dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er jo meget svært at vide, hvordan han vil reagere på det hele og hvor lang tid det vil tage. Jeg tænker umiddelbart, at det godt kan tage 5-6 uger at ændre på hans rytme, og I må derfor tage en dag af gangen. Men jeg håber, at I kan se hvad jeg mener og hvordan jeg tænker, at det kan lade sig gøre :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce