Brev:
Behov for tryghed?

Kære Helen
For at sætte mit/mine kommende spørgsmål ind i en helhed, kommer her lidt forhistorie.
Min søn William er idag 15½ måned. Han har aldrig brugt sut. Det fik jeg ham ikke til. Ej heller flaske. Nusseklud og bamse har han heller aldrig gjort brug af.
Da han så startede i vuggestue i midten af maj i år, begyndte han så småt at knytte sig til sin babydyne. Den kom/ kommer med frem og tilbage. Den har fungeret som trøst i svære situationer, ved afsavn og træthed. Det har fungeret fint, synes jeg.
Men men men... Inden for de sidste 14 dage er der sket "noget". Han kan bogstavlig talt ikke fungere uden sin dyne. Den skal med alle vegne. Han siger dy-dy-dy, når den er ude af sigte.
Men hverdagen skal fungere og det med at have dyne med overalt har sine begrænsninger. Fx i vuggestuen. Den kommer ikke med ud, hvilket udløser et ramaskrig. Han går helt i opløsning, græder, smider sig på jorden. (Har et fantastisk temperament) Dynen kommer heller ikke med ud herhjemme. Og den kommer heller ikke med i bad, hvilket udløser samme situation som i vuggestuen...
Samtidig er han også begyndt at blive hurtigt ked af det, hvis enten mor eller far forsvinder ud af syne. Også selvom vi siger" nu går mor lige, jeg kommer om lidt". Om aftenen når han skal puttes hager han sig fast om min hals og bliver ked, når jeg går...
Han vil helst have en af os ved siden af sig det meste af tiden. I vuggestuen oplever de det samme...altså at han har det bedst med en voksen tæt på og med ...
... opmærksomhed og nærvær på ham.
Vi har læst os frem til, at han gennemgår en udviklingsfase nu, hvor han er ved at opdage sig selv som individ og opdage andre.... Giver det anledning til øget utryghed og deraf dette dyne og nærkontakt-behov?
William er ellers en dreng, der har været hurtig til alt. Kravle som 7. mdr, gik da han var 10 mdr. Siger allerede nu rigtig mange "rigtige" ord, og en stor mængde ord, hvor betydningen af dem er ret tydelig.
Han er og har altid været en temperamentsfuld dreng. Dette er ikke blevet mindre i den senere tid. Der skal ikke gå mange sekunder fra han fx vil noget, der ikke lige lykkes til han slår flik flak. Han kan vride sig som en ål, er for nylig begyndt at slå os, og til tider banke sit hoved (forsigtigt dog) ned i jorden...
Vi forsøger virkelig at rumme og give plads til vreden. Er bevidste om ikke at gøre ham 'forkert', sådan at han lærer vrede er ok...
Ja jeg synes jo der må foregå rigtig meget i hans lille liv, siden der nu popper forskellige 'pudsigheder' op... Jeg kan alligevel bare ikke helt slå mig til tåls med 'litteratur-forklaringen' og ville høre dit syn på sagen... Jeg ved jo heller ikke om det med 'individ-teorien' er den rette...
Hvor om alt er, så tænker vi ikke at tage hans dyne fra ham. Det er ok for os, med de begrænsninger der nu en gang er. Omvendt har jeg også tænkt på, om det kan udvikle sig til "for meget af det gode". Altså blive en ond cirkel?
Kan du mon finde hoved og hale i det???
Hilsen Dianna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre