Annonce

Annonce

Svar: Putning - knap 4 mdr.


4. januar 2022

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev - jeg vil naturligvis meget gerne svare på dine spørgsmål :)

Hvis jeres lille dreng falder fint i søvn om aftenen, sover et længere søvnstræk, vågner og får mælk og igen sover videre uden problemer, så er der i princippet ikke grund til at ændre vaner og grund til at vænne ham til at sove alene i sengen om aftenen. Man behøver som udgangspunkt ikke at ændre noget, som fungerer :)

Når det så er sagt, så er der nogle overvejelser at gøre sig i forhold til slyngevuggen, og at den godt kan vænne ham til, at han skal være i bevægelse for at kunne sove. Det kan gøre det sværere for ham på sigt at komme i en stillestående seng og dermed sværere at vænne ham til at sove alene i sin seng om aftenen.

Generelt er det en god idé at indføre gode putterutiner om dagen og så gradvist overføre disse til aften og nat. Det er betydeligt lettere at ændre vaner om dagen, hvor du selv har mere overskud, end det er at gøre det på de tidspunkter, hvor du selv bare er rigtigt træt. Det betyder, at det kan være en god idé, at I om dagen arbejder på at indføre nogle rutiner, som I tænker vil fungere godt for jer alle fremover.

Og med den alder, jeres dreng har nu, så kan det f.eks. være en god idé at arbejde på en rytme med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det vil være rigtig godt, at han tilbydes bryst eller flaske, som en fast del af sit putteritual, men det vil samtidig være rigtig godt, at han ikke falder i søvn med bryst eller flaske i munden. Og det vil også være rigtig godt, hvis han ikke vænnes til at sove i jeres favn og/eller med bevægelse, men flyttes ned i sin seng og dermed lærer at sove, hvor I ønsker, at han skal sove fremover.

Jeg ved ikke, hvilken seng I har, men til de mindste børn vil det ofte være en god ide med en bedside-crib, co-sleeper eller lignende, så han ligger i egen seng og er tryg ved at sove i den, men stadig har mor eller far tæt på sig. I kan lægge en beroligende hånd på ham, lade ham mærke, at I er der, berolige, betrygge og give nærhed, samtidig med at han lærer at sove i egen seng - og når han kan det, så kan han hen af vejen blive puttet i sin tremmeseng og på sigt også i eget værelse. Så putningerne af ham hele tiden forbindes med noget trygt, ...


Annonce

... genkendeligt og rart, og så det er gradvist ændringer der sker, så han kan følge med og ikke pludselig oplever store og utrygge skift.

Med hensyn til at få far med på banen og sikre, at far kan putte, så vil det ofte være mor, der putter, så længe du ammer. Hvis jeres dreng får flaske, så er det naturligt lettere for far at tage over og være en fast del af putteritualet. Det vil ofte også være lettere for far at komme lidt på banen omkring 8 måneders alderen, fordi man i den alder ofte kan indføre f.eks. bad og godnatgrød - og på den måde kan far blive en del af alt det, som leder op til putning og på den måde vil han gradvist også ofte kunne tage mere og mere over. Det handler igen om at skabe gradvise ændringer, så jeres dreng hele tiden er tryg ved det der foregår, og så han netop via genkendelighed oplever trygheden.

Derudover, så er det naturligt, at det ofte er den forælder, som holder barsel, og som er mest sammen med barnet, som lettest kan putte, trøste osv. Genkendelighed og tryghed skabes netop via den tid man også bruger sammen - og hvis du har barsel, og far går på arbejde, så har du altså en fordel her. Samtidig ved jeg fra et af dine tidligere breve, at far har aftenarbejde, og derfor ofte er væk om aftenen - og det betyder naturligt, at det så bliver sværere for ham at tage over om aftenen, når han er hjemme. Netop fordi jeres dreng jo er vant til at det er mor, som mest er på om aftenen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover spiller det naturligt ind, at netop om aftenen kan det være sværere at komme på banen. Jeres lille dreng er træt, godt fyldt op med stimuli og der skal ikke så meget til, før bægeret flyder over - og så er mor ofte den foretrukne, igen fordi det er mor, som holder barsel, og som er sammen med ham hver dag. Så jo mere far og lillebror kan være sammen, gøre ting sammen osv. Jo bedre vil det være - også for fars mulighed for at tage over, trøste, putte osv. fremadrettet.

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" - den er netop kommet i en ny revideret udgave, hvilket fremgår af forsiden via et rødt bånd. I den kan du læse meget mere om, hvordan I skaber gode søvnvaner og rutiner, og hvad der især kan spille ind i 3-4 måneders alderen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce