Svar: Bliver ked af det, når hun skal i bad
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt, at børn i perioder kan blive bange for vand og pludselig protestere voldsomt over f.eks. at skulle i badekar. Det vigtigste er, at I forsøger at tage det stille og roligt, så jeres datter kan spejle sig i jeres ro, og at I ikke presser hende, hvis hun virker til næsten at gå i panik, så er det bedre at holde en pause fra badet... Er det derimod et spørgsmål om, at hun lige skal finde ud af, at det er helt okay og ikke farligt, så er det naturligvis rigtig fint, at I holder fast i at hun godt kan blive badet, mor og far er der, det er trygt og helt okay :)
Nogle gange er løsningen, at man i en periode giver brusebad i stedet. Her vil hun netop kunne være i jeres favn og på den måde føle sig mere tryg, så det er en god idé. Det lyder dog som om, at hun heller ikke er særligt begejstret for dette.
En anden løsning kan være ikke at fylde for meget vand i badekaret, så hun føler, at hun har lidt mere styr på det.
Nogle gange kan det være en fordel først at fylde vand i badekarret, når hun sidder der. Andre gange er det en god idé at fylde vand i badekarret, før hun kommer ind på badeværelset - fordi nogle børn går i panik når bare de hører vandet/bruseren blive tændt...
I kan også forsøge at komme masser af skumsæbe i badet, som dækker vandoverfladen og som derfor nogle gange også kan være med til at gøre hende mere tryg.
Det er også en god idé ikke at vaske hår, hver gang hun kommer i bad eller blot skylle håret med vand og uden sæbe - netop fordi det kan være svært at undgå, at hun får sæbe i øjnene, og det vil naturligt ikke gøre badesituationen rarere for hende. Så jo flere badeture hun kan få, som føles rare, og som ikke ender galt, jo bedre er det.
Det er også en god idé ikke ...
... at bruge olie i vandet, da det let kan gøre hendes hud meget glat og gøre badekaret så glat, at hun kan være ved at falde og derfor bliver ekstra usikker på det hele.
Et skridsikkert underlag eller skridsikre klistermærker sat i bunden af badekaret kan også være en god idé, igen så hun føler sig sikker på ikke pludselig at være ved at falde.
I stedet for at bruse hende over, når hun sidder i badet, så kan det være en god idé at bruge en lille vandkande, lidt bøtter og lignende, så I leger jer mere gennem badet, og hun på den måde atter synes, det er okay. Sæt ord på de dele af hendes krop som bliver overrislet med vand - først på den ene arm, så på den anden arm, så på maven, så på ryggen...
Det er også en god idé at bruge en vaskeklud fremfor vand, der skal hældes over hende, så hun igen hele tiden føler sig tryg ved det som sker.
Legetøj i badekarret vil også være rigtig godt. Gerne noget som kan aflede hende og gøre, at hun glemmer, at hun faktisk bliver vasket og derfor lader dig vaske hende, fordi hun er optaget af sine legedyr. Med den alder hun har, kan det være rigtig spændende med badedyr, som kan blinke og lyse, bøtter, kander, en vandmølle osv. hvor der kan løbe vand igennem, små badedyr som kan trækkes op og derfor bevæge sig igennem vandet, en krabbe eller lignende som kan sættes på væggen og blæse sæbebobler kan også være en god idé, fordi det kan aflede hende, og du derfor kan få lov til at vaske hende lidt:)
Hvis I eller bedsteforældrene har badekar, så er det også en mulighed, at I vælger at gå i badekar med hende, for på den måde netop med jeres hud-mod-hud-kontakt får gjort hende tryg ved at være i badekar og vand igen...
Jeg håber, at du kan bruge disse forslag videre - rigtig meget held og lykke og fortsat god badning:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

