Annonce

Annonce

Svar: 17 mdr står tidligt op - part III


19. januar 2022

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev :)

Det lyder som om, at der er sket en ændring hos jer - i den rigtige retning, og det er super godt. I fortæller også at jeres dreng stadig virker frisk og glad i dagtimerne, og han lyder umiddelbart til at trives med sin rytme - og derfor skal man naturligt være opmærksom på, hvor meget man går ind og ændrer og hvorfor :)

Jeg forstår godt jeres behov for at starte dagen senere, og man må også sige, at så længe han står så tidligt op, så er det naturligt, at han har brug for to lure dagligt. Han nærmer sig dog 18 måneder, og begynder derfor egentlig at kunne nøjes med en enkelt lur dagligt og med dette in mente, så tænker jeg, at man godt kan forsvare at flytte lidt på hans dagssøvn, så han ikke nødvendigvis sover mindre tid, men i stedet på sigt vænnes til at sove sine 3 timer samlet... I kan derfor godt forsøge at flytte hans puttetidspunkt om morgenen, så han i stedet får en formiddagslur og ikke en morgenlur.

Det at putte ham senere og senere i løbet af dagen vil naturligt ofte gøre, at hele hans rytme ændres, så han også begynder at kunne blive puttet lidt senere om aftenen - og på den måde så vil begynde (forhåbentlig) at sove lidt længere om morgenen. Det er altså ikke nok at putte ham senere i seng, det er hele dagens rytme, som skal ændres og det skal stadig gøres med små skridt. I en periode vil han måske skulle puttes lidt senere end I egentlig synes bør være hans puttetidspunkt - men han får sit søvnbehov om dagen dækket og han sover (forhåbentlig) lidt længere om morgenen.

I skal regne med, at han i 18-24 måneders alderen vil have behov for ca. 13-13½ timers søvn i døgnet, og det vil ofte være fordelt sådan, at han sover f.eks. 2 ½ time til middag og 11 ...


Annonce

... timer om natten f.eks. fra kl 19.30/20 til 06/06.30. Lige nu sover han ofte 3 timer samlet i løbet af dagen, og det synes jeg, at I skal lade ham gøre - også selvom det kan give et senere puttetidspunkt om aftenen. Dagssøvnen er vigtig for ham, og den kan reparere på den manglende nattesøvn. Det modsatte er ikke tilfældet, så dagssøvnen er god og vigtig. Men at rykke hans dagslure tænker jeg vil være næste skridt netop for at få rykket hele rytmen lidt og dermed også rykke hans stå op tidspunkt.

Når han så har fået rykket sin rytme, så han generelt sover lidt senere hele dagen igennem og derfor også går senere i seng og står senere op (krydser fingre), så vil I kunne begynde at afkorte hans formiddagslur og hjælpe ham med at sove en lidt længere lur dagligt, så han f.eks. sover mellem 12-14/14.30 hver dag - og så vil han måske skulle puttes tidligere igen, altså kan begynde at få et puttetidspunkt, som ligger omkring kl. 19.30-20, sove 2.5 time til middag og stå senere op. Så I på den måde får hjulpet ham ind i en rytme, hvor nattesøvnen ligger, som I gerne vil have den og har en længde der er i balance med dagssøvnen, så han både får sit søvnbehov tilstrækkeligt dækket og også har en rytme, som kan fungere med vuggestuens hverdag.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I har altså ret i, at det godt kan være en idé at hjælpe ham til en rytme, hvor han sover 2.5 time til middag i stedet for 3 timer, men løsningen tænker jeg ikke er at skære i dagssøvnen med det samme, men i stedet hjælpe ham til en rytme, hvor han kun sover én lur dagligt i stedet for to som nu og først derefter afkortes dagssøvnen, måske vil den af sig selv afkortes i takt med, at nattesøvnen bliver længere...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce