Brev:
Overgang til egen seng og værelse

Hej Helen,
Tak for dine tidligere svar.
Vi har nu brug for lidt hjælp til overgangen til egen seng. Vores søn er 21 måneder, og vi vil gerne prøve at putte ham i egen seng på eget værelse. Lige nu er putterutinen at vi skifter ble, børster tænder, læser bøger, og en af os putter med ham i vores store seng (med lidt godnatsange og hans bamse) og sover ved ham natten igennem.
Vores søn har altid været meget urolig ved puttetid, og kravler rigtig meget rundt i sengen. Han ligger ovenpå os, kysser os, kravler rundt, sparker lidt til væggen, hiver lidt i vores tøj, kaster sin bamse på gulvet etc. inden han falder i søvn. Det tager oftest 1-1½ time før han falder til ro. Som regel er han i godt humør, det tager bare lidt lang tid før han falder i søvn. Han tager en lur i vuggestuen der som regel er 1½-3 timer. Ofte vågner han kl. 14 fra lur, og vi starter med at putte ham ved 19-19.30 tiden om aftenen.
(For kontekst: så har han haft kolik da han var ...
... mindre, derfor vuggede vi ham i en lang periode i armene og har tidligt brugt nærvær meget. At ligge med ham i sengen har været næste trin efter vuggen i armene)
Nu vil vi gerne putte ham i egen seng, på eget værelse. Spørgsmålet er så, hvad overgangen her bør være.
Vi er jo lidt bange for han bare kravler ud af juniorsengen (vi har købt en lav juniorseng med sengehest) da han jo har kravlet meget rundt i den store seng. Er det bedst at ligge ved siden af ham på en madras, eller vil han så forsøge at kravle ned til os? Eller er det bedre, at vi sidder på en stol ved siden af sengen, indtil han er faldet i søvn? Vi kan ikke helt se, hvordan denne overgang kommer til at fungere mest gnidningsfrit. Han har aldrig gidet at sove med dyne, den sparker han bare væk.
Eller er det et for stort skridt med både værelse-skift og senge-skift?
Vi kunne godt bruge lidt input hertil.
Som altid er dit svar meget værdsat, og tusind tak på forhånd.
Med venlig hilsen
Ane
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.