Svar: Overgang til egen seng og værelse
Kære Ane
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Når jeg læser beskrivelsen af jeres dreng, så lyder det som om, at han har rigtig meget brug for jeres nærhed og tætte fysiske kontakt, når han skal sove. Når I putter ham nu, så ligger I tæt sammen i jeres seng, og det er måden han finder fysisk ro på - selvom det stadig tager ham lang tid.
Jeg tænker derfor, at det kan være rigtig svært for ham at finde ud af pludselig at skulle sove i egen seng, fordi han der naturligt vil være fysisk adskilt fra jer. Han vil savne jeres nærhed og tætte kontakt og vil ikke kunne finde ud af, hvorfor I pludselig sidder på en stol ved siden af ham eller lægger jer på en madras på gulvet - og ja, jeg tror, at han vil kravle ud af sin seng og lægge sig med jer på madrassen, hvis det er den løsning I vælger, netop fordi han jo har lært at falde i søvn tæt med jer:)
Der er især to løsninger, som jeg tænker vil kunne passe ind hos jer:
Det ene vil være, at I lader ham falde i søvn i soveværelset men øver, at I ikke længere behøver ligge sammen med ham. Starte med her at sidde ved siden af ham, og han ligger ned, imens I så læser godnathistorie og synger godnatsang. Så sengen, værelset og alt er, som det plejer at være, den eneste forskel er, at I nu øver, at han falder i søvn gradvist med større og større fysisk afstand til jer - for derfra at komme til, at han så kan blive puttet i sin seng, imens I sidder ved siden af ham.
Den anden løsning kunne være det, som I selv har overvejet - at flytte ham på eget værelse, og forsøge at putte ham i egen seng, sidde ved siden af ham, læse historie osv. Så han på den måde starter i egen seng. Derefter kan I så overveje, om I skal lægge jer på en madras hos ham, for hvis han har brug for nærheden og derfor kravler ud af sin seng og ind til jer, så kan han gøre det. Det kan godt være behovet lige nu, og jeg tænker, at det kan være okay. På den måde vil han lære ...
... at sove på eget værelse først og vil komme ud af dobbeltsengen, hvilket jo er et stort skridt på vejen, og derfra kan I så øve med ham, at han godt kan sove i egen seng med jer siddende på en stol ved siden af sig. Og derfor ikke behøver komme ud på madrassen mere.
Hvis det kan lade sig gøre at putte ham i egen seng og sidde på en stol ved siden af sengen, til han falder i søvn, så er det super godt, og så skal I gøre dette. Men bliver han ked af det, kravler ud af sengen, vil op, søger ind mod soveværelset, og det han kender, så kan madrassen på gulvet i børneværelset være en god løsning og et trinbræt til at komme videre - og det vil stadig være et skridt frem mod jeres ønske om at lære ham at sove på eget værelse. I behøver således ikke gå tilbage til soveværelset, men kan godt hjælpe ham med at finde ud af at eget værelse er okay.
Hvis det viser sig, at han bare slet ikke kan håndtere eget værelse, så tænker jeg, at løsningen med at øve fysisk afstand mellem jer vil være det bedste. Så han vænnes til, at han ikke behøver ligge tæt med jer for at sove, men finder ud af, at I også fint kan sidde ved siden af ham. Og når han så er tryg ved det, så kan I flytte ham til egen seng og til eget værelse.
Så, som jeg læser jeres situation, så står valget lidt mellem, om I skal øve afstand i dobbeltsengen, så I ikke behøver ligge tæt med ham, når han skal sove, men kan sidde ved siden af ham, og derfra kan han så komme i egen seng og på eget værelse. Eller om I skal øve eget værelset først, med jer ved siden af eller evt. ligge med ham på en madras på gulvet, så han øver eget værelse, før han skal mangle den tætte kontakt og nærheden. - Og hvad der vil være det bedste afhænger helt af, hvordan jeres dreng reagerer, og hvad I fornemmer han bedst vil kunne håndtere.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idéer med videre frem.
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.