Svar: Den bekymrede mor og far
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille "store" dreng og velkommen til :) Det er dejligt at høre, at du har fulgt med på sidenlinjen og nu selv har fået lyst til at skrive, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Jeg håber, at det går lidt bedre med jeres dreng i dag søndag...
Det kan være forkølelse, maveinfektion.. eller f.eks. corona, det er svært at vide. I hvert fald, så er det rigtig godt, at I forældre er blevet testet, og at I reagerer, når I pludselig oplever, at jeres dreng kaster så meget op, at han nærmest mister bevidstheden.
Det er helt normalt, at hans appetit forsvinder i forbindelse med sygdom, og din mand har helt ret i det, han har læst - at I skal bare give ham det, som han vil spise og drikke i situationen, det vigtigste er, at han får næring i sig. I perioder med sygdom kan lægen også ordinere skånekost, hvilket ofte vil betyde, at han skal have milde fødevarer som lyst brød, havregrød, kogte ris eller pasta, kogt kylling eller kalkun, kogte eller bagte grøntsager, yoghurt - gerne med revet æble på.
Nogle gange kan det være en god idé at lave klatkager, bananpandekager, grødmuffins eller lignende, som han måske synes er lidt mere lækkert, og som samtidig giver maven noget at arbejde med på en lidt skånsom måde.
Og i takt med at han få det bedre, begynder at kunne optage de forskellige fødevarer igen, kvalmen forsvinder osv. så er det godt, hvis I forsøger at komme tilbage til den vanlige mad. Gerne børnevenlige retter, som I ved, at han normalt godt kan lide og sætter pris på og på den måde gradvist får ham til at spise det samme som jer igen:)
Det er vigtigt, at I ikke presser ham unødigt til at spise. Du skriver, at "hver dag er en kamp for at få ham til at spise" og det er vigtigt, at I forsøger at undgå dette. Prøv at servere lidt forskellige valgmuligheder på hans tallerken og lad ham selv vælge, hvad han vil spise af det, i hvilken rækkefølge, hvordan og hvor meget. Giv ham madro. Og beder han om at få mere kylling eller mere pasta, så giver I ham det, også selvom han ikke har spist sine grøntsager. Ro på.
I skal medtænke, at med den alder han har - og det faktum, at han har fået en lillesøster (tillykke) for 5 måneder siden, og som derfor nu måske begynder at sidde med ved middagsbordet om aftenen - så kan han også godt have behov for at få jeres opmærksomhed ekstra, når det er spisetid. Det kan godt være vigtigt for ham, at han bliver madet, ligesom hun gør, eller at han afviser maden for at få en reaktion fra jer. Han er naturligt i en alder, hvor det er rigtigt ...
... spændende at undersøge, hvad det han gør, gør ved andre - og herunder, hvad det gør ved jer, når han afviser maden, skubber til tallerkenen, kniber munden sammen, siger nej eller på anden måde erklærer, at det vil han ikke have. For det gør helt sikkert noget ved jer :)
Derfor er det vigtigt, at I tager det stille og roligt og ikke konstant sidder med en følelse af, at I skal "få ham til at spise, for ellers mister I grebet". Det er rigtig vigtigt, at I ikke gør et stort nummer ud af det - men sørger for, at det er hyggeligt at spise. Det er vigtigt, at I sidder sammen ved bordet, forsøger ikke at give hans spisning unødig meget opmærksomhed. Det er vigtigt, at I sørger for, at han tilbydes mange små hyppige måltider hele dagen igennem, så hvis an ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han forhåbentlig lidt til det næste. Det er rigtig godt, at I altid har kørt med en nogenlunde fast rytme - det skal I endelig holde fast i. Rytmen er netop vigtig i forhold til hans sult-mæthedsfornemmelse og dermed parathed til at spise, når I sætter jer ved bordet.
Det vil også være en rigtig god idé at tage ham med i køkkenet, når der skal laves mad. Jo mere I kan inddrage ham i madlavning, borddækning osv. jo mere vil I anerkende hans selvstændighed og følelse af egen vilje - og jo mindre behøver han sætte sin vilje igennem, når det kommer til maden. Måske vil han også gerne spise lidt af maden undervejs i tilberedningen og det er kun godt, så behøver I ikke fokusere helt så meget på hans indtag, når I sidder ved bordet.
Jeg har lavet bogen "Helen og Holms familiemad - tag børnene med i køkkenet" sammen med Claus Holm. I den finder I opskrifter og forslag til, hvordan I kan inddrage jeres dreng i madlavningen. Så han føler sig set og hørt og måske netop får lyst til at spise mere igen, fordi han selv er med i processen.
Jeg kan godt forstå, at I bliver bekymret, når I har en dreng, som altid har spist rigtig godt og varieret - og han så pludselig afviser maden. Det er helt naturligt, at I bliver bekymret over det. Ikke desto mindre, så er det helt naturligt - og jeg tænker, at det både handler om sygdom, alder, udvikling, selvstændighed, at han er blevet storebror og meget andet. Derfor er det rigtig vigtigt, at I netop tager det stille og roligt og forsøger ikke at lade jer gå på. Han skal nok få sit behov dækket - også selvom det lige nu måske bliver til mindre mad, end han normalt har spist :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Fortsat god weekend og jeg glæder mig til at følge jeres familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

